Velgørenhed havner i danske børns lommer

Danske skolebørn får den største gevinst, når de sælger julekort til fordel for børn i Grønland.

Danske børn tjener godt på at sælge postkort til Foreningen Grønlandske Børn. Foto af børn i Nuuk. Foto: Leiff Josefsen

Danske børn modtager dobbelt så mange penge som svagt stillede grønlandske børn og unge i et velgørenhedsprojekt, som Foreningen Grønlandske Børn deltager i. Det skriver AG.

De danske skolebørn deltager i et projekt, hvor de sælger tre stk. julekort á 25 kroner og tjener ved samme lejlighed penge til deres klasse.

For hvert sæt, der bliver solgt, tjener eleverne 7,50 kroner, mens Foreningen Grønlandske Børn modtager 3,60 kroner.

Klasser i Grønland har også mulighed for at sælge julekort for Foreningen Grønlandske Børn. Der er dog ingen skoleklasser, der har tilmeldt sig, skriver AG.

Powered by Labrador CMS