Gå til hovedindhold

- Vejret stoppede os

Nick Nielsen og Najannguaq D. Lennert måtte lørdag opgive topforsøg på Sydamerikas højeste bjerg

Nick Nielsen fortæller her om topforsøget lørdag sammen med Najannguaq D. Lennert på Sydamerikas højeste bjerg Aconcagua på næsten 6.962 meter, der også er det højeste bjerg udenfor Himalaya og dermed også på den sydlige og venstlige halvkugle. Nick Nielsen har været på bjerget to gange tidligere i 2006 og 2008.

- Vi startede vores topforsøg ved, at vi fredag efter frokost flyttede os fra base camp Plaza de Mulas (4300 meters højde) til camp 2. Det tog os omkring seks timer at flytte os til camp 2, som er i knapt 5.400 meter over havet. Turen til camp 2 gik rigtig godt, vejret var godt, sol og vindstille. Camp 2 er kendetegnet ved, at det ofte blæser, men det var vindstille, da vi nåede frem fredag ved 19-tiden. Vi spiste, og gjorde os klar til lørdagens topforsøg. Vi talte om forskellige situationer, som ville kunne opstå undervejs. Vi gik i seng ved 23-tiden fredag aften, fortæller Nick Nielsen og fortsætter:

Camp 3, i 6.000 meter over havet, på vej op til Aconcagua. Ustadigt vejre med vind omkring 15-20 m/s og sne af og til. De have ikke pigsko med, hvilket er nødvendigt, hvis der kommer sne og is.
Nick Nielsen

- Vi vågnede allerede lørdag ved 3-tiden om morgenen, spiste morgenmad. Vi havde planlagt at starte top forsøget ved 4-tiden. Vi havde forventet, at turen til toppen ville tage omkring otte timer. Vi skulle tilbagelægge omkring 1.600 højdemeter under top forsøget. Vi spiste müesli til morgenmad, og startede som planlagt ved 4-tiden. Det var stadig mørkt, så vi gik med pandelygte. Vejret var perfekt, vindstille. I løbet af 2 1/2 time flyttede vi os op til camp 3, som er i 6.000 meter over havet. Men vejret havde ændret sig til meget ustadigt. Det gjorde os meget usikre. Det blæste omkring 15-20 meter i sekundet med sne ind imellem. Sneen gjorde mig mest usikker, da vi ikke havde pigsko med, steigeisen eller cramons som de også hedder. Normalt skal man have steigeisen med, når man skal bestige Aconcagua. Men på grund af global opvarmning, så er sneen og isen omkring toppen forsvundet. Hvis ikke der falder sne, så er steigeisen ikke nødvendige, som det var tilfældet med os. Men nu truede sneen.

LÆS OGSÅ: To bjergbestigere på Sydamerikas højeste bjerg

- Vi lå i camp tre og vurderede situationen i en halv time. Vores konklusion var, at det blæste for meget, og vurderingen af, hvor meget sne der vil falde, gjorde os endnu mere usikre, da vi ikke havde steigeisen med. Vi besluttede derfor at gå ned igen.

- Normalt kan man prøve at have 1-2 top forsøg, men da vi skulle hjem om to dage, var vi ikke i tvivl. Vi skulle ned og pakke. Turen til ‘lufthavnen’ eller Mendoza, hvor det hele startede tager omkring to dage. Derfor havde vi travlt, da vi var på vej ned.

Der er flere ruter til toppen af Aconcagua her er normalruten som den kaldes på Wikipedia
Nick Nielsen

- Vi ærgrede os selvfølgelig, og syntes, det var uretfærdig med vejret, når vi havde brugt så mange kræfter og så meget tid på at nå så langt og vente på det rigtige vejr - men vi vidste også, at situationen kunne ende sådan. Det er kun 20%, som når toppen, oplyser Nick Nielsen.

- Nu er vi på vej til Mendoza fra basecamp. Vi skal tilbagelægge omkring 20 kilometers vandring i svært terræn før vi når til Penitentis – landsbyen ved udgangen af nationalparken.

- Derfra kører vi med bil til Mendoza, fortæller Nick Nielsen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER