Vejafspærring skyldes trusler
Grønlands Politi oplyser i en kort pressemeddelelse, at vejafspærring ved Paarnat i Nuussuaq skyldes trusler, og at hændelsen potentielt kan udvikle sig til en farlig situation.
Leiff Josefsen
Grønlands Politi har afspærret området ved Paarnat i Nuuk, da der udvikler sig en potentiel
farlig hændelse. Det meddeler Grønlands Politi i en kort opdatering mandag aften.
- Hændelden omhandler en person, der muligvis kan være til fare for andre, skriver politiet.
Politiet modtog en anmeldelse om hændelsen tidligere mandag. Politiet er mødt talstærkt og afspærret Paarnat.
-Hændelsen drejer sig om en person i en lejlighed i området, som potentielt kan være til fare for andre på baggrund af trusler, skriver politiet og oplyser, at de har været i kontakt med personen siden anmeldelsen klokken 14.26.
Politiet i Nuuk arbejder fortsat på at få manden ud af lejligheden, meldes det.
Grønlands Politi kan ikke kommentere yderligere på situationen i øjeblikket.
Politiet vil komme med endnu en opdatering klokken 22.00, hvis situationen ikke ændrer sig markant før.
Stormvarsel for Tasiilaq DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...