Vej opkaldt efter Svend Junge

En del af Jagtvej skal for fremtiden hedde Svend Jungip Aqqutaa.

Tvillingetårnene vil for fremtiden ikke ligge på Jagtvej, men på Svend Jungip Aqqutaa.
Svend Junge får nu en vej opkaldt efter sig.
Tvillingetårnene vil for fremtiden ikke ligge på Jagtvej, men på Svend Jungip Aqqutaa. Svend Junge får nu en vej opkaldt efter sig. Tvillingetårnene vil for fremtiden ikke ligge på Jagtvej, men på Svend Jungip Aqqutaa. Svend Junge får nu en vej opkaldt efter sig. Tvillingetårnene vil for fremtiden ikke ligge på Jagtvej, men på Svend Jungip Aqqutaa. Svend Junge får nu en vej opkaldt efter sig.

Kommunalbestyrelsen i Nuuk beslutter mandag eftermiddag, om iværksætteren og kunstsamleren Svend Junge, der døde den 21. februar 2007, skal have en vej opkaldt efter sig.

Både Økonomiudvalget og Udvalget for Teknik og Miljø indstiller på forhånd, at en del af Jagtvej fra Dronning Ingridsvej til Sipisaq Kujalleq får nyt navn: Svend Jungip Aqqutaa.

Forslaget til navneændringen kommer fra foreningen Nuuk City og kommunalbestyrelsesmedlem Lene Knüppel, Demokraterne.

Stednavneudvalget i Nuup Kommunea, som også støtter forslaget, oplyser, at en række kriterier skal være opfyldt ved navngivningen af gader og pladser.

Der skal være tale om en afdød person, som skal have en særlig tilknytning til Nuuk eller skal have gjort en indsats af stor betydning for Grønland, så vedkommende fortjener at blive hædret i sin govedstad.

Desuden skal personen være død mindst et år for at sikre, at vedkommende ikke senere kommer i miskredit.

Navneændringen kan ske i forbindelse med en ny lokalplan, som åbner op for et center med butikker, kontorer og boliger på området overfor tvillingetårnene på Jagtvej.

Powered by Labrador CMS