På vej mod helvede
FN’s klimakonference COP27 var både en sejr og en fiasko. Naalakkersuisut ser konferencens slutdokument som et skridt i den rigtige retning
Da FN’s generalsekretær Antonio Guterres dybt anfægtet åbnede klimakonferencen COP27 i Egypten, brugte han en metafor til at anskueliggøre, at kloden er på katastrofekurs: ”Menneskeheden har foden tapet på speederen – på vej mod helvede. Vi må håbe, at foden i det mindste løftes lidt de næste dage.” Det skriver avisen AG.
Så var præmissen for konferencen defineret. Scenen var sat. Det her er alvorligt. Dybt alvorligt.
Alligevel blev COP27 en ørkenvandring. Topmødet måtte ud i overtid, før landene kunne enes om et slutdokument. Aftalen er blevet betegnet som en sejr for udviklingslandene, men den indeholder kun svage mål for klimaindsatsen. Olie- og gaslandene fik effektivt blokeret for en reduktionsindsats mod fossile brændsler. Beslutningerne på COP27 fik ikke sat ekstra skub i den grønne omstilling.
Men COP27-aftalen betyder, at der bliver oprettet en ny fond, der skal finansiere erstatning for de tab og skader, som klimaforandringer, katastrofer og ekstremt vejr, tørke og oversvømmelser påfører fattige og udsatte lande.
Det er et nybrud og et gennembrud for mange fattige landes ihærdige og årelange krav, som EU, USA og andre vestlige lande har kæmpet imod. Til det sidste forsøgte disse lande at slippe for at betale kompensation for den klimakrise, de selv har forårsaget. Indtil EU foretog en bemærkelsesværdig kovending.
Det skete, da EU’s klimakommissær, Frans Timmermanns, utålmodigt præsenterede forslaget om en fond, der skal sørge for kompensation for ”loss and damage”. Forslaget var formentlig handlet af med USA’s klimaambassadør, tidligere udenrigsminister John Kerry, for amerikanerne forholdt sig tavse, og så blev landene omsider enige om at arbejde videre med fonden. Det er en historisk beslutning, som glæder udviklingslandene og de mange ngo’er, som arbejder i verdens fattige lande.
Læs meget mere om sagen i denne uges AG. Få adgang her:
