Gå til hovedindhold

Varme i Grønland skabte klimaforandringer i Antarktis

Ny forskning afslører en klimatisk sammenhæng mellem de to poler

Under den seneste istid for titusindvis af år siden blev Grønland pludselig varmere. 200 år senere havde verdenshavene spredt varmen rundt på kloden, så Antarktis fik klimaforandringer, der svarede til dem i Grønland.

Det afslører nye analyser af iskerner, udboret fra den 3,5 km tykke iskappe i Vestantarktis.

– Det viser, hvordan havstrømme kan overføre klimaforandringer, som starter i Arktis, på tværs af kloden og helt ned til Antarktis. Det kan hjælpe os med at forudsige, hvordan menneskeskabte variationer i klimaet kan sprede sig på vores planet, siger Kendrick Taylor, ledende forsker på WAIS Divide-projektet, som udboringerne i Vestantarktis kaldes, i en pressemeddelelse fra National Science Foundation, der har finansieret forskningen.

Iskerner er sladrehanke om fortidens klima, fordi sammenpresset sne og isen har optaget og arkiveret hundredtusindvis af års niveauer af drivhusgasser, overfladetemperatur, vindmønstre og havtemperaturer. Det har man vidst, siden danske Willi Dansgaard i 1950’erne opdagede en sammenhæng mellem ilt-isotoper i regnvand og temperaturen, da nedbøren faldt.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER