De vandt flyrejser
Se, hvem der løb med flyrejser til Danmark i forbindelse med Air Greenlands-konkurrence under kulturnatten
Anine Zeeb fra Ilulissat og Laila Henson fra Nuuk blev de heldige vindere af rejsegavekort på henholdsvis en returrejse for to personer til Ilulissat-København og en returrejse for to til Nuuk-Keflavik.
Konkurrencen foregik i forbindelse med kulturnatten hos Air Greenland i de to byer.
Lørdag den 21. januar havde Air Greenland besøg af op mod 3000 gæster i hovedkvarteret i Nuuk, hvor der traditionen tro var mulighed for at se de forskellige fly- og helikoptertyper på nærmeste hold, blive fotograferet i cockpittet, opleve Hinnarik og Maria Motzfeldt på scenen, stille spørgsmål til direktør Michael Binzer, købe T-shirts og andet merchandise, ligesom der blev lanceret flere tilbud, for eksempel en særligt lav pris på den nye sommerrute til Iqaluit.
Knap 900 mennesker lagde vejen forbi selskabet i Ilulissat, hvor der var åben lufthavn i samarbejde med Mittarfeqarfiit. Her kunne gæsterne både se et Dash 7-fly og de tre forskellige Air Greenland-helikoptere S61, Bell 212 og den lille AS350. Stewardesser og piloter fortalte om deres arbejde, om nødudstyr og meget mere.