USA’s opbakning til Mette Frederiksen er afgørende, hvis hun skal i betragtning som ny NATO-generalsekretær. Det er i den forbindelse væsentligt for Biden-administrationen, hvordan den danske statsminister prioriterer forsvaret af Grønland og dermed også af USA.

- Det kræver i sidste ende dansk enighed med Grønland, og det kan Naalakkersuisut omsætte til politisk indflydelse, siger Christian Schultz-Lorentzen, chefredaktør og politisk kommentator.

Den kommende NATO-generalsekretær, der afløser nordmanden Jens Stoltenberg,  udpeges ved et topmøde til juli i Litauen. Selv om den danske statsminister morgen, middag og aften nævnes som kandidat i danske og udenlandske medier, afviser 45-årige Mette Frederiksen, at hun skulle være interesseret.

Fra Washington til Nuuk

Men det er normalt ved den slags topposter. Det er ikke stillinger, der kan søges. Det er stillinger, man indstilles til.

Rygterne har bidt sig fast, og senere i dag mødes Mette Frederiksen med den amerikanske præsident Joe Biden i Det Hvide Hus i Washington, inden turen går til rigsmøde i Nuuk, hvor der skal findes løsninger på det i øjeblikket anstrengte forhold mellem Danmark og Grønland. Tålmodigheden er brugt op, som Múte B. Egede for nylig karakteriserede forholdet til Danmark med.

Der er ingen officiel dagsorden til mødet i USA, men politiske iagttagere forventer, at Danmarks bidrag til NATO og Arktis vil være emner, der bliver drøftet.  Men det ligger fast, at de to statsledere får tid til at tale under fire øjne, når de sætter sig til rette i det ovale værelse.

Stor betydning hvad Biden gør

Her ventes det med særlig spænding, om Joe Biden vil tage spørgsmålet om posten som NATO-generalsekretær op. Sker det ikke, må Frederiksen anses for ude af spillet. I modsat fald står hun stærkt.

- Desto mere Mette Frederiksen med konkret handling fokuserer på den sikkerheds- og forsvarspolitiske situation i Grønland, desto større chance har hun for en fuldtonet opbakning fra USA, siger Christian Schultz-Lorentzen og fortsætter:

- Og hun er godt på vej. Den danske regering har netop præsenteret et udspil til et forsvarsforlig med investeringer på 143 milliarder kroner over de næste 10 år – hvoraf en del skal bruges i Grønland. Et udspil, der er med til at imødegå USA’s sikkerhedspolitiske bekymringer. Den korteste vej for et russisk missilangreb mod USA går over Grønland. Samtidig er  Danmark en stor bidragsyder til Ukraine i krigen mod Rusland.

Kan komme Grønland til gode

Men Danmark skal have Grønland med, og det kan give Naalakkersuisut et uventet forhandlingsrum i den særlige situation, Mener den politiske kommentator.

- Eksempelvis til større indflydelse på forsvars- og sikkerhedspolitikken, et udvidet udenrigspolitisk råderum og ikke mindst få serveretten, når det gælder fremtidige udpegninger af den arktiske ambassadør.

- Der kunne måske også kobles til økonomisk støtte til forbedringer af infrastrukturen, herunder den sårbare, der kan udsættes for sabotage og cyberangreb, som vi tidligere har set med Selvstyret, siger Christian Schultz-Lorentzen.