Vælgermøde i Sisimiut: Ikke et ord om Kangerlussuaq og militærets tilstedeværelse

Op til 100 vælgere mødte op i forsamlingshuset i Sisimiut fredag aften for at mødes med folketingskandidaterne. Kandidaterne havde forberedt sig til spørgsmål om Kangerlussuaq’s fremtid og udsigten til militær oprustning i landet.

Men vælgerne havde andet på dagsordenen. De ville hellere drøfte, hvordan man kan bremse flugten fra Grønland, dansk lovgivning, der påvirker grønlandsk hverdag, og hvem kandidaterne gerne så som rigets kommende statsminister.

Selvom spørgsmål om tjenestemandspensioner umiddelbart ikke kan behandles igennem folketingsarbejdet, lovede samtlige kandidater at arbejde for at få udredt grundene til hvorfor folk vælger at flytte til Danmark.

Om pensionisternes forhold, herisær om pensionerede tjenestemænds forhold, påpegede Aleqa Hammond (NQ), at naalakkersuisut er i gang med at udrede, hvordan pensionister kan få forbedret deres økonomiske vilkår.

Løkke eller Frederiksen

Partierne Siumut og Atassut har bekendt, hvem de vil pege på som Danmarks kommende statsminister. Siumut vil pege på Mette Frederiksen (S) mens Atassut vil pege på Lars Løkke Rasmussen (V). De øvrige partier vil lade det komme an på forhandlinger, før de træffer en beslutning om, hvem de vil pege på som statsminister.
Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam argumenterede for, hvorfor Siumut forud for valget peger på Mette Frederiksen (S).

- Den ene kommer med trusler om at fjerne bloktilskuddet (Løkke, red.) da vi i Grønland har iværksat forfatningsarbejdet. Den anden bakker op om processen mod selvstændigheden (Frederiksen, red.). Selvfølgelig bakker vi op om Mette Frederiksen, påpegede Aki-Matilda Høegh-Dam (S).

Demokraternes Nivi Olsen understregede, at det er op til danskerne at beslutte, hvem danskernes statsminister skal være, og at man fra Grønland ikke skal blande sig. Denne bemærkning fik Atassuts Nikolaj Rosing op på barrikaderne.

- Statsministeren er statsminister for hele rigsfællesskabet, og selvfølgelig skal vi forholde os til spørgsmålet, understregede Rosing.

IA´s Aaja Chemnitz Larsen betegner sit parti som Grønlands frie stemme i Folketinget:

- Vi vil ikke være foruden den frihed vi har, ved ikke at binde os til danske partier som visse partier har gjort. Vi kan forhandle med alle, både regeringen og oppositionen i Folketinget. Vi har opnået stort set alt, hvad vi har sat os for, som blandt andet har ført til dansk handling i Grønland til omkring 3 milliarder kroner. Vores ambition er nu, at der bliver etableret et arktisk ministerium, som skal bemandes med en grønlandsk minister, sagde Aaja til vælgerne.

Utilfredsheden ulmer

Men uanset hvad, er de fleste partier utilfredse med folketingets og regeringens anseelse af Grønland og de grønlandske mandater i folketinget. På nær Atassut, der mener, at rigsfælleskabet er frugtbart og til gavn for alle i rigsfællesskabet.

Den generelle holdning fra kandidaternes side er, at der ikke er ligeværdighed. Ligesom kandidaterne er utilfredse med, hvordan den danske stat forvalter de ansvarsområder, som staten stadig varetager.

De grønlandske kandidater ville således arbejde for lige vilkår og vil have lige så meget at skulle have sagt i spørgsmål, der vedrører Grønland og det øvrige Arktis.

Partii Naleraq’s Regine Møller talte for større beføjelser i udenrigspolitiske anliggender.

- Grønland er en del af den globaliserede verden. Vi vil selv forhandle med andre lande, uden Danmark altid skal være mellemmand for vores foretagender og dispositioner i forhold til Grønlands internationale samarbejdsrelationer, påpegede Regine Møller.

Retssikkerheden og lovgivningen

En anden ting, som optog vælgerne, er retssikkerheden.

Vælger Sivert Lennert henviste til de danske love, hvor nogle af lovene er gældende for Grønland igennem kongelige anordninger. Men han henviste også til den efterlyste ligeværdighed i rigsfællesskabet, og påpegede, at den danske lovgivning ikke altid passer ind i den grønlandske levevis og kultur. Lennert ville
gerne have vished om, hvordan kandidaterne vil sikre grønlandsk retssikkerhed på grønlandske præmisser.

Igen her henviste flere kandidater til ligeværdighed mellem landene i rigsfællesskabet, ikke kun på lovgivningssiden, men også på løn og ansættelsesvilkår for statsansatte i hele riget.

Demokraatits Nivi Olsen påpegede, at man både i Grønland og i Danmark er gode til at lave love, men at det straks er sværere at håndhæve lovene.

Denne konstatering til trods, vil Nivi Olsen også have indført hårdere straf for personer, der begår overgreb på børn.