Gå til hovedindhold

Vælgermøde hos Grønlands Erhverv

Mangel på arbejdskraft, for meget bureaukrati og genåbningsstrategi løb med opmærksomheden ved Grønlands Erhvervs vælgermøde på Hotel Hans Egede i Nuuk fredag.

Omkring 30 personer var mødt op på Hotel Hans Egede klokken 15 fredag for at høre politikernes holdning til forskellige emner indenfor erhvervspolitik.

Men det var medlemmer af Grønlands Erhverv og ikke vælgere, der fyldte salen. Medlemmerne spurgte blandt andet ind til et vaccinepas i den nærmeste fremtid, så det bliver muligt at rejse ud af landet og møde investorer og samarbejdspartnere igen.

Der blev også spurgt ind til, hvad politikerne har tænkt sig at gøre i forhold til (i spørgernes øjne) mangelfulde hjælpepakker til erhvervet, som har haft store økonomiske konsekvenser for medlemmer.

Mangel på herboende arbejdskraft

Men det helt store emne ved aftenens møde var manglen på arbejdskraft og de mange unge, som ikke evner at tage en uddannelse eller at komme i arbejde, samtidig med at erhvervslivet hungrer efter arbejdskraft.

Nogle partier har i deres valgprogram travlt med at bremse for tilgangen af udefrakommende arbejdskraft med det argument, at det er herboende, der skal have de jobs, der er. Men det argument holder simpelthen ikke, mener medlemmerne af Grønlands Erhverv.

Nikoline Ziemer fra Siumut fik i sin indledende bemærkning sagt, at arbejdsgiverne har vænnet sig til ”bare” at hente arbejdskraft udefra i stedet for at bruge herboende.

Det fik ejeren af Café Pascucci og Café Esmeralda i Nuuk, Krissie Berthelsen, op af stolen.

- Jeg bliver faktisk lidt fornærmet over den udlægning, siger hun.

Det er ikke for sjov skyld

Cafeejeren påpeger, at det ikke er for sjov skyld, at man i mange forskellige brancher henter arbejdskraft fra udlandet, eftersom det både er meget dyrt, og det er frustrerende ikke at kunde servicere kunderne på eget sprog. Og så er det virkelig besværligt, lyder det.

Dermed kom debatten også omkring fast-track ordninger, der er lovet fra politisk hold i en årerække, men som fortsat lader vente på sig. Det er et område, som fortsat ligger hos Danmark, hvorfor det ikke er så ligetil, argumenterer flere kandidater.

Det var også Krissie Berthelsen, der flere gange spurgte politikerne:

- Hvad vil I gøre med den store gruppe af unge, som ikke er i stand til at tage et arbejde. Vi har afskediget to herboende medarbejdere i denne uge, simpelthen fordi de ikke kunne finde ud af at møde op på arbejde.

Hun blev bakket op af flere andre medlemmer og politikerne i, at det er et problem, der skal løses, og de fremmødte kandidater var over en bred kam enige om, at det starter meget tidligt i eller før Folkeskolen, hvis man skal lægge et godt fundament for at udvikle befolkningen i den rigtige retning.

Hvad mener partierne

Alle kandidater fik indledningsvis fem minutter til at præsentere deres holdning til erhvervspolitik.

Mikisoq Pavia Kreutzmann Nunatta Qitornai

  • Grønland skal kunne sikre investorer udefra. Brobygning mellem folkeskolen og erhvervet skal sikres bedre. Nytænkning og investeringer er vejen til økonomisk selvstændighed.

Pele Broberg Naleraq

  • Halvering af selskabsskatten. Bruttoskatteordninger i fiskeriet. Det offentlige skal blande sig mindre i, hvordan erhvervslivets styres og i stedet skabe de bedste rammer for udvikling. Det offentlige skal for eksempel ikke agere udlejningsvirksomhed.  Vi kan ikke tjene penge på det. De selvstyreejede selskaber tager overpris for deres produkter for at levere afkast til selvstyret.

Bjørk L. Kristensen Demokraatit

  • Unødvendigt bureaukrati skal væk.  Selskabsskatten skal yderlig ned til 20 procent.Analyse der kan klarlægge indirekte subsidier til erhvervslivet, som skal omlægges eller fjernes. Virksomheder skal ikke overleve ved hjælp af offentlig støtte.  Innovation Greenland skal styrkes og iværksætteri skal på skoleskemaet i folkeskolen.

Sofus Fenger Hove Samarbejdspartiet

  • Der er for lidt privat erhverv i Grønland og for meget bureaukrati. Der er pension, datapersonregler, og så tvinger vi virksomheder til at agere socialkontor for lærlinge. Det mener vi det offentlige skal klare. Behov for tilkaldt arbejdskraft og løft i folkeskolen så folk bliver arbejdsparate. Bæredygtigt fiskeri.

Edvard Geisler  Atassut

  • Vi taler om et selvstændigt menneske ikke et selvstændigt land. Mere forarbejdning og forædling her i landet. Fødevarerområdet er et af de første, der skal hjemtages. Alle instanser mangler arbejdskraft, fordi folk ikke har lært at stå op om morgenen eller ikke kan passe arbejde på grund af druk. Vi skal ikke skubbe tilkaldt arbejdskraft væk. Man kan ikke sove sig til selvstændighed, vi skal have skabt selvstændige mennesker først.

Kuno Fencker og Nikoline Ziemer Siumut

  • Supply change skal forbedres. Der skal være støtte til iværksættere og der skal kigges på afgift systemer. Selvstyreejede selvskaber skal laves til andre organisationsformer som for eksempel holding selskaber, og der skal samle kapital og viden et sted.  Råstofsektoren skal udvikles og der skal skabes bedre økonomi og befolkningstilvækst. 1000 procent grønlandsk bemanding i fiskeriet.

Naja Nathanielsen Inuit Ataqategiit

  • Der skal være gennemsigtighed i subsidier til offentligt ejede virksomheder. Politikere skal skabe rammer ikke detailstyre. Politikere skal ikke blande sig i etnicitet når det gælder, hvem der skal ansættes eller sidde i bestyrelser. Vi skal have øget indtægter til landet og have flere uddannede. Det kræver lige nu, at vi importerer kollegaer og investorer for at vi kan udvikle os økonomisk.
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER