Vælgerjokere er unge under uddannelse
Kommunalpolitikere kan ende med at kæmpe lidt ekstra for at få unge tilflyttere, der er under uddannelse til at stemme på sig, vurdere en valgdeltagelsesforsker.
Hvis kommunalpolitikerne i de kommuner, hvor der er mulighed for videregående uddannelse gerne vil tiltrække unge til at stemme, får de sandsynligvis en udfordring.
Det vurderer en forsker indenfor valgdeltagelse, Kasper Møller Hansen.
Han er professor i Institut for Statskundskab i Københavns Universitet.
- Det kan kræve særlig indsats fra kommunalpolitikere, hvis de ønsker at hente stemmer fra unge, der er under uddannelse, som kommer fra andre kommuner. De unge mister kontakten til hjemkommunen, og skal dermed lære og begå sig i den nye kommune, forklarer Kasper Møller Hansen til Sermitsiaq.AG.
Byer, hvor der er uddannelse på stedet er blandt andet Nuuk, Qaqortoq og Sisimiut.
Kommuneflytning udfordrer
Når en ung, der måske ikke har stor erfaring i forhold til valg til Inatsisartut eller kommuner flytter til en anden kommune for især at uddanne sig, så bliver politik-DNA'et tilbage hos forældrene i hjemkommunen.
- I hjemkommunen kan den unge tage med forældrene for at stemme. Men i den nye kommune skal den unge selv sørge for at tage ned til stemmeurnerne og selv afgive stemme, måske sammen med vennerne. Der er udfordringen, at det kan være svært at danne sig et overblik over det politiske landskab på kort tid, siger Kasper Møller Hansen.
Hvem arver stemmegenet?
Om de unge stemmer i det hele taget afhænger meget af, hvilket miljø de kommer fra. Hvis forældrene for eksempel stemmer ved valgene, så har de unge nemmere ved at tage den vane med sig i voksenlivet:
- Forældrene betyder utrolig meget i den demokratiske arv. Især når mor stemmer, og faktisk tager barnet med i stemmerummet og viser hvordan man gør, så er der høj sandsynlighed for, at den unge også stemmer, fortæller Kasper Møller Hansen.