Gå til hovedindhold

Vækst i turismen fortsætter

33 procent flere turister i årets første fire måneder

Væksten i antallet af turister var markant sidste år, og den positive udvikling fortsætter i år. I andet halvår 2015 var der 23 procent flere turister i Grønland end i samme periode året før, og i de første fire måneder i år var væksten på 33 procent. Det oplyser seniorkonsulent i Visit Greenland Mads Lumholt.

Selvom Arctic Winter Games bragte 1.700 udenlandske gæster til landet, er dette arrangement ikke den eneste årsag til den kraftige vækst. Fraregner man disse 1.700 turister, var der i de første fire måneder i år alligevel en vækst i turismen på 15 procent, fremhæver Mads Lumholt og kaldet det "meget positivt for en vintersæson".

Sommeren  vigtigst
"Langt den største andel af turister der besøger Grønland kommer i sommermånederne juni, juli, august og september. Derfor må vi vente på data fra disse måneder for med større sikkerhed at kunne sige noget om turismens udvikling i hele 2016. Når Visit Greenland ser på alle tilgængelige data, bl.a. turismedata fra Island, UNWTO og just gennemførte markedsanalyser i Tyskland, Storbritannien og USA, peger alle tegn på at den positive tendens fra 2015 vil fortsætte", siger Mads Lumholt.

På verdensplan vokser turismen med knapt fem procent om året, og den er i dag én af de største sektorer i økonomien. Globalt er én ud af hver 11 beskæftiget med turisme.
 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER