Gå til hovedindhold

Vaccinationsudrulning forsinkes

Ligesom i Danmark bliver også vaccinationsudrulningen i Grønland forsinket. Det forventes nu, at alle er tilbudt vaccination mod covid-19 i august. Vi må være tålmodige, siger landslæge.

Grønland følger de danske anbefalinger, og begynder ikke at lave særskilte vurderinger af vacciner. Derfor kommer vaccinen fra Astra Zeneca heller ikke til Grønland. Det er også meget tvivlsomt, om Johnson og Johnson-vaccinen ovehovedet kommer til landet. Den mistænkes ligesom vaccinen fa Astra Zeneca for i meget sjældne tilfælde at kunne forårsage blodpropper.

Det skriver avisen Sermitsi

– Astra Zeneca er taget ud af brug, og hvad der sker med Johnson og Johnson-vaccinen, må vi afvente. Grønland får 0, 96 procent af de doser, der tilgår Rigsfællesskabet, så når Danmark får færre doser vaccine, så har det også konsekvenser for Grønland. Jeg forventer, at vi bliver forsinket med omkring to måneder i forhold til den oprindelige vaccineplan. Vi regner nu med at være færdige med vaccinationerne i august, siger landslæge Henrik L. Hansen.

Vaccinerne fra Astra Zeneca og Johnson og Johnson, der i meget sjældne tilfælde kan føre til alvorlige blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader, er udviklet af en modificeret version af en almindelig forkølelsesvirus, som hedder adenovirus, der er blevet ændret til at ligne corona-virus. Vaccinen får immunsystemet til at danne antistoffer mod covid-19, men i meget sjældne tilfælde – ét ud af 40.000 – danner immunsystemet ikke alene antistoffer mod corona-virus, men også antistoffer mod blodplader, de såkaldte trombocytter, hvilket får blodet til at klumpe sammen i årene og kan give livstruende blodpropper og blødninger.


Da der er tale om en meget sjælden bivirkning, er det ikke alle lande, der har taget Astra Zeneca og Johnson & Johnson-vaccinerne ud af deres programmer, men i Danmark har Sundhedsstyrelsen vurderet, at der er god kontrol med epidemien i Danmark, og at der er andre tilgængelige vacciner mod covid-19, hvorfor man fortsætter vaccinationerne uden Adeno-vaccinerne fra Astra Zeneca og Johnson & Johnson.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER