Uvished om nye kanaler

Overskuddet fra Nuuk tv’s årsregnskab på over 1,6 millioner kroner skal blandt andet bruges på nye kanaler. Men det er uklart hvilke kanaler der er tale om

Foto: Nuuk tv

Foreningen oplyser i en pressemeddelelse der viser, at sidste års resultat blev et overskud på over 1.6 millioner kroner, at: ”Penge dels skal sikre foreningens fortsatte tilstedeværelse”.

Foreningen skriver også, at den har afsat midler til indkøb af nye rettigheder blandt andet i form af en ny sender, der betyder at medlemmerne kan forvente at få flere kanaler hen over sommeren. Det er dog uklart hvilke kanaler der er tale om.
Foreningens tekniske chef er ikke informeret om hvilke nye kanaler er der er tale om, og henviser til den nye bestyrelsesformand.

- Det er direktøren der suverænt styrer den del. Men jeg kan fortælle, at nogle af pengene skal bruges til at forbedre signalerne. I dag oplever vi forstyrrelser blot der kommer skydække, siger Orla Dalager.
Det har ikke været muligt at få kontakt med foreningen direktør, da denne er på kombineret ferie og tjenesterejse.

Powered by Labrador CMS