»Den uvenlige kolonitid«

Vreden over fortiden har sat sig som en sten i kamikken i forhold til Danmark. En af den nye generations, markante politikere sætter ord på: - Alt skal frem, erklærer han.

- Vi finder os ikke i, at velmenende danskere fortæller os, hvordan kolonitiden var, lyder det fra Inatsisartut-salen.

Foråret 2022 vil kaste skygger ud i fremtiden. Spiralsagen blev afsløret, andre dystre kapitler blev genoprullet, og kolonihistorien var pludselig toppen af dagsordenen i en ellers mat politisk sæson.

Det skriver avisen AG.

Det er ikke første gang, at fortiden er til debat, men første gang det sker med den kraft i befolkningen. Hvor dybt stemningen stikker, blev klart under Forårssamlingens første værdidebat i Inatsisartut i den forløbne uge. Demokraternes partiformand Jens-Frederik Nielsen, satte ord på følelserne og blev i øvrigt rost af en jævnaldrende, Siumuts Kuno Fencker, for at udtrykke sig formidabelt:

- Jeg er træt af fortællingen om Danmark som den venlige kolonimagt, sagde Jens-Frederik og fortsatte. - Jeg er træt af at høre på danskere, der udlægger historien som om, at vi grønlændere burde være taknemmelige, at Danmark har reddet os grønlændere fra et liv i fattigdom, og at alle andre kolonimagter havde været meget værre. Sandheden er, at ingen aner, hvordan Grønland havde set ud i dag, hvis Danmark havde holdt sig væk for 300 år siden.

- Til gengæld ved vi, at Danmark har opført sig ganske dårligt over for grønlænderne. Spiralsagen, juridisk faderløse og eksperimentbørn er eksempler. Skandalerne har givet os et andet perspektiv. Danmark var ikke en venlig kolonimagt, og det var ikke alt, der blev gjort i den bedste mening.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS