Uummannaq: Derfor er der brunt vand i hanerne

Nogle borgere i Uummannaq oplever, at vandet i hanerne er brunt. Der er en årsag til det, oplyser Nukissiorfiit

- Forklaringen er, at vandforsyningen er blevet påvirket af et strømudfald i byen søndag. Forstyrrelsen har betydet, at der er sket en løsrivning af okker/jern fra vandledningerne til vandet.

Det skriver energiselskabet Nukissiorfiit i en pressemeddelelse.

Energiselskabets personale er i gang med at skylle rørsystemerne igennem, så vandet skulle gerne snarest se normalt ud igen, meddeles det.

- Det kan dog være nødvendigt at lade vandet løbe et stykke tid, før det brune vand er ude af ens egne installationer. Nukissiorfiit udskifter løbende gamle vandledninger, som ofte har okkerbelægninger, lyder det fra selskabet.

Powered by Labrador CMS