Uummannaq mistede strømmen

En ny motor på elværket har været årsag til en række strømafbrydelser i Uummannaq.

Uummannaq i sommerklæder. Foto: Leiff Josefsen

På grund af test og indkøring af ny motor på elværket, har borgerne I Uummannaq været ramt af en række strømafbrydelser.

Det første udfald skete onsdag i sidste uge, hvor hele byen var uden strøm i næsten tre timer, oplyser Nukissiorfiit.

Efterfølgende har der været fire afbrydelser i løbet af weekenden, hvor to tredjedele af byen blev berørt. Det korteste udfald varede i 13 minutter, mens det længste varede i knap en halv time.

Mandag var der en mindre afbrydelse i tidsrummet 11:20-11:28, hvor hele byen blev berørt.

- Der kan muligvis stadig forekomme mindre afbrydelser i forbindelse med test af den nye motor, meddeler Liniemester i Uummannaq Lasse Sejr Nielsen.

Powered by Labrador CMS