Uummannaq er klar til vækst

Minedrift i distriktet ligger ikke fjernt for borgerne i Uummannaq. De har meddelt politikerne, at de er klar

Naalakkersuisut har oplevet et positivt møde med borgerne i Uummannaq. Foto: Naalakkersuisut
Den grønlandske regering er i disse dage på rundtur på kysten. Her er de i Uummannaq. Foto: Naalakkersuisut
Naalakkersuisut har oplevet et positivt møde med borgerne i Uummannaq. Foto: Naalakkersuisut Den grønlandske regering er i disse dage på rundtur på kysten. Her er de i Uummannaq. Foto: Naalakkersuisut Naalakkersuisut har oplevet et positivt møde med borgerne i Uummannaq. Foto: Naalakkersuisut Den grønlandske regering er i disse dage på rundtur på kysten. Her er de i Uummannaq. Foto: Naalakkersuisut Naalakkersuisut har oplevet et positivt møde med borgerne i Uummannaq. Foto: Naalakkersuisut Den grønlandske regering er i disse dage på rundtur på kysten. Her er de i Uummannaq. Foto: Naalakkersuisut

- Bevidstheden om behovet for råstofprojekter er stor blandt borgerne i Uummannaq-området, konstaterer Kuupik Kleist, der i øjeblikket deltager i en række borgermøder i Uummannaq-distriktet, blandt andet i bygderne Ukkusissat og Saattut, og fortsætter:

De var virkelige interesseret i at få at vide, hvordan man kan udnytte de nye muligheder, og hvordan man kan uddanne sig til at blive tilknyttet et råstofprojekt. Samtidig er borgerne opmærksomme på, at udviklingen skal ske miljømæssigt og socialt forsvarligt.

Det skriver naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Et af de gennemgående ønsker, der blev efterlyst af spørgerne ved borgermøderne, var bedre muligheder for at forbedre deres sproglige færdigheder i engelsk, så de kunne øge deres chancer for at få et job i en fremtidig mine.

Mange borgere har givet udtryk for at det er på tide at få gang i minedriften igen.

- De ældre fiskere og fangere kunne godt huske tiden, hvor fisker- og fangererhvervet fungerede på lige fod med Maarmorilik-minen. Og deres generelle holdning er, at hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre igen – med succes, siger Ove Karl Berthelsen.

På Borgermøderne har der ligeledes været stor debat om den nye fiskerilov og om kvoterne for fangst af hellefisk.

Ane Hansen udtaler:

- Fiskerne i Uummannaq distriktet ønsker en nærmere dialog med biologerne på Naturinstituttet – et ønske vi meget gerne efterkommer. Vi kan konstatere, at der er mange fiskere, der har behov for yderligere information og dialog med biologerne med hensyn til undersøgelse af hellefiskebestanden i området. Jeg ser derfor frem til et genbesøg hvor Naturinstituttet kan møde de lokale fiskere og udveksle erfaringer.

Planen er, at borgermøderne fortsætter i de kommende dage i Ikerasak og Qaarsut.

Powered by Labrador CMS