Usikkerhed om flyvninger

Men Air Greenland forventer at gennemføre flyvninger lørdag og søndag

Air Greenland satser på at kunne flyve lørdag og søndag. Foto Leiff Josefsen

Askeskyen driller stadig Grønland. Luftrummet op til 6 kilometers højde over Vestgrønland fra Thule til Nuuk og et godt stykke ind over Indlandsisen er indtil kl. 16 vestgrønlandsk tid bedømt til at have medium askekoncentration, hvor der må flyves på særlige betingelser. Det oplyser Naviair.

I et specielt område fra Aasiaat og Ilulissat til og med Qaarsut er luftrummet op til 6 kilometer dog lukket. Endvidere er et område fra Qaarsut til øst for Upernavik lukket, oplyser Naviair.

Men Air Greenland er dog optimister for weekenden og forventer at kunne gennemføre planlagte flyvning lørdag og søndag. Denne forventning er baseret på de nuværende prognoser.

For at hjælpe passagererne har Air Greenland udvidet åbningstiderne for call-centeret:

Grønland: +299 34 33 35

• Fredag i tidsrummet 08:00 – 20:00 (vestgrønlandsk tid)

• Lørdag og søndag 08.00 - 18.00 (vestgrønlandsk tid)

Danmark: +45 32 46 22 43

• Mandag til søndag i tidsrummet 07:00 – 22:00 (dansk tid)

- Vi kontakter i løbet af fredagen passagerer, der skal ombookes fra fredag til lørdag og søndag. Da vi skal ombooke til to dage, er der mulighed for, at passagerer, som bliver ombooket til søndag, kan blive kontaktet forholdsvis sent fredag af vores personale, skriver Air Greenland på sin hjemmeside http://www.airgreenland.dk/nyhedsvisning/?newsid=988

Powered by Labrador CMS