- USA er tætteste allierede, men...
Folketinget hilser USA's stigende interesse for Grønland velkommen, men det skal være til glæde for befolkningen. Sådan lyder meldingen raden rundt i Folketinget
Det var Mette Frederiksens første forespørgselsdebat i hendes tid som statsminister, og hun udtrykte tilfredshed med, at den handlede om Grønland og den ændrede sikkerhedspolitiske situation med stormagternes stigende rivalisering i Arktis.
- Dette har stor betydning for Grønland, for Danmark og for vores indbyrdes forhold, lyder det fra statsministeren.
Den konkrete forespørgsel fra Søren Espersen (DF) gik på, hvordan regeringen forholder sig til USA's stigende sikkerhedspolitiske engagement i Grønland. Og Mette Frederiksen udtrykte forståelse for, at USA reagerer på den russiske oprustning i Arktis samt på de øgede kinesiske aktiviteter.
- Arktis er en central del af USA's sikkerhedspolitiske, udenrigspolitiske og forsvarspolitiske interesser.
- Når vi ser på stormagternes stigende rivalisering, så er det USA, der vores primære allierede. Vi har brug for hinanden i forsvars- og sikkerhedspolitikken.
- Derfor hilser regeringen også USA's stigende engagement for Grønland velkommen også selvom vi ikke deler syn på alt, for eksempel klima.
- Det er dog vigtigt at den stigende interesse kommer Grønland til gavn.
Behov for styrket samarbejde
Omtrent samme tone gik igen i mange af indlæggende under den timelange debat. Flere talere pegede desuden på, at den ændrede situation i Arktis samtidigt øger behovet for et tættere og mere fortroligt samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitikken mellem de tre lande indenfor Rigsfællesskabet.
Søren Espersen (DF) foreslog således at man burde mødes mere fast både på regeringsniveau, men i høj grad også parlamentsmedlemmerne i mellem.
Ikke af venlighed
Flere talere advarede da også om, at USA ikke styrkere sit engagement i Grønland af venlighed eller for at hjælpe Grønland, men på grund af benhårde magtpolitiske interesser. Mest markant lød denne advarsel fra Karsten Hønge (SF), Christian Juul (EL) og så netop Søren Espersen (DF).
Et bredt flertal i Folketinget inklusive de to grønlandske medlemmer bakker op om et forslag som understreger, at USA er nærmeste allierede, men også at interessen skal komme det grønlandske folk til gode (se faktaboks). Kun Enhedslisten og Alternativet er imod forslaget.
Læs hele sagen:
-
Debat præget af Trumps 'wake up call'
-
Oqallinneq Trumpip 'eqeersaaneranit' sunnertissimasoq
-
USA kunngeqarfiup iligisaasa qaninnersaraat, kisianni...
-
Kalaallit Nunaata Danmark USA-luunniit toqqartariaqarpaa
-
Grønland må vælge mellem Danmark og USA
-
Mindre snak om selvstændighed og mere om velfærd
-
Namminiilivinnissaq pivallaarnagu atugarissaartuunissaq oqaluuserineqarnerusariaqarpoq
-
Selvstændighed er et misvisende ord
-
Namminersulivinneq oqaasiuvoq eqqunngitsoq