Uro om servicekontrakt
Selvom Grønland, Danmark og USA på papiret er nået til enighed om rammerne for det fremtidige samarbejde på Pituffik, så er det svært at ryste oplevelsen fra 2013 af sig, hvor et dansk skuffeselskab sikrede amerikanske Vectrus servicekontrakten.

I 2020 afsluttede udenrigsminister Jeppe Kofod og daværende Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Energi Steen Lynge (Demokraterne) forhandlinger med USA om den fremtidige servicekontrakt på Pituffik. I den forbindelse udtalte Steen Lynge, at sagen havde stor principiel betydning for Grønland, og at man er stolt af, at USA og Danmark nu har anerkendt Pituffiks og Grønlands nøglerolle i amerikansk sikkerhed udover grønlandsk og transatlantisk sikkerhed.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
- De nye udbudskriterier skal bidrage til, at fremtidige servicekontraker på basen bliver til gavn for grønlandske selskaber. Sigtet er, at Grønland i bred forstand får størst mulig nytte af den amerikanske tilstedeværelse. For eksempel gennem grobund for flere lærepladser, beskæftigelsesmuligheder og skatteindtægter, lød det fra Steen Lynge.
Bekymring for proces
Den 16. februar er der så deadline for bud på den kommende serviceaftale ved Pituffik, der ifølge udbudsmaterialet træder i kraft i november 2021, og løber frem til 2034. Greenland Contractors, som Greenland Holding er en del af, forventes at byde på opgaven. Det vides ikke, om der er andre selskaber, der agter at byde på opgaven.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: