Upernavik

Upernavik Seafood: Derfor har vi sat priserne ned

Upernavik Seafood har sat indhandlingspriser ned med 5 kroner per kilo for hellefisk, da konkurrenterne sejlede væk fra Upernavik området

har ni indhandlingsanlæg i Upernavik området. Her er selskabets fabrik i Nuussuaq Upernavik Seafood

Upernavik Seafood mener at indhandlingsprisen blev presset for højt op i den periode, der var konkurrence på indhandling af hellefisk ved Upernavik. Selskabet, der er ejet af Royal Greenland og Polar Seafood, vil ikke udelukke forhøjelse af indhandlingspriser hvis der kommer konkurrence igen.

Læs: Indhandlingspriser faldt da indhandlingsskibe sejlede væk

Suluk Fish Aps og Halibut Greenland har haft indhandlingsskibe ved Upernavik. Konkurrencen på indhandling af hellefisk har medført forhøjelse af indhandlingspriser fra 15 kroner per kilo til 20 kroner per kilo i gennemsnit. Nu er konkurrenterne sejlet sydpå igen. Det har medført at Upernavik Seafood indførte de gamle indhandlingspriser fra mandag.

Læs: Der kommer priskrig på hellefisk ved Upernavik

- Der er ingen grund til at have konkurrencemæssige priser, når der ingen konkurrenter er, forklarer administrerende direktør i Upernavik Seafood Flemming Andersen til Sermitsiaq.AG.

Alt for høj pris
Den grønlandske arbejdsgiverforening Nusuka kritiserer Upernavik Seafood for at holde indhandlingspriserne kunstigt nede på grund af manglende konkurrence i Upernavik området.

- Vi mener, at indhandlingsprisen på 20 kroner per kilo lå væsentlig for høj. Men vi har heldigvis fået indhandlet mange hellefisk i vores anlæg selvom der var konkurrence, siger Flemming Andersen.

Naalakkersuisut har sat som betingelse for indsættelse af indhandlingsskib at selskaber, der indsætter indhandlingsskibe skal have handlingsplaner for opførelse af anlæg på land. Suluk Fish Aps og Halibut Greenland vender formentlig derfor tilbage til Upernavik området og skaber konkurrence igen.

- Det er ikke utænkeligt at vi vil sætte indhandlingspriserne op igen, hvis der kommer konkurrenter igen. Men jeg vil også understrege at vi har tilsluttet os en prisaftale mellem Royal Greenland og KNAPK for Uummannaq området, hvor indhandlingsprisen er 15 kroner per kilo i gennemsnit. Vi gør ingen forskel på om fiskeren kommer fra Uummannaq eller Upernavik, slutter Flemming Andersen.

Powered by Labrador CMS