UNLEASH: Unge vil styrke bæredygtighed

Der er større interesse for innovation og bæredygtighed blandt den yngre generation i Grønland. Både Naalakkersuisut og borgmester i Sermersooq glæder sig over, at Arktis’ unge skal mødes i Nuuk til sommer.

Til August skal omkring 200 unge i alderen 18-35 år fra den arktiske-nordiske region mødes i Nuuk og debatterer innnovation under organisationen UNLEASH i Nuuk.

Omkring 40-50 unge forventes at være fra Grønland. UNLEASH er en non-profit organisation, der engagerer sig i at samle unge for at dele ideer og udvikle bæredygtige løsninger for at komme tættere i mål i forhold til FN’s Verdensmål.

Det oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

- Der er et stigende engagement for bæredygtig udvikling blandt unge verden over, heriblandt også grønlandske unge. Vi håber, at UNLEASH’ innovationsprogram kan give vores unge en platform hvor de sammen med unge fra resten af verden kan blive inspireret og inspirere andre, siger Naalakkersuisoq for finanser, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja Nathanielsen i en pressemeddelelse.

Formålet med Under innovationsugen skal de unge finde på vedvarende løsninger, der skal afhjælpe de globale problemer. Formålet med sommerens møde er at samle ideer, opbygge netværk på tværs af landene og skabe bæredygtige løsninger med relevans for Grønland og regionen.

Tilfreds borgmester

UNLEASH har tidligere været vært for fem globale Innovation Labs i blandt andet Kina, Singapore og Danmark, men det er første gang, at arrangementet skal sætte fokus på Arktis og foregå i Arktis.

Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester Charlotte Ludvigsen er tilfreds med, at det er lykkedes at få UNLEASH til at placere sit første Arktiske arrangement i Nuuk.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

- De unge mennesker er vores fremtid. I vores kommune arbejder vi fokuseret med at støtte entreprenørskab og innovation blandt de fremtidige generationer. Jeg ser en voksende bevægelse indenfor bæredygtig innovation, som jeg tror, UNLEASH kan være med til at styrke, siger Charlotte Ludvigsen.

Kommuneqarfik Sermersooq arbejder med UNLEASH i forbindelse med at sætte programmet sammen.

Naalakkersuisut støtter, efter godkendelse i Finans- og Skatteudvalget, UNLEASH Grønland med 250.000 kr. Dertil bidrager flere af Naalakkersuisuts departementer med lokal og faglig sparring til arrangementet.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS