Unicef støtter forslag om en national handlingsplan

Børnerettighedsorganisationen håber på, at alle involverede parter sikrer et samarbejde på tværs af det offentlige, erhvervslivet, civilsamfundet, uddannelse og forskning og alle andre relevante aktører for at realisere målet om at efterleve hele Børnekonventionen

- Netop i år, hvor Børnekonventionens 30-års fødselsdag markeres verden over, er det vigtigt at vise konkrete skridt mod en større efterlevelsen af konventionen. Ingen lande lever 100 procent op til alle artikler, men at have en handlingsplan gør det nemmere for alle aktører i samfundet at være med til at løfte og fremme børns rettigheder, siger Unicef Danmarks programchef i Grønland, Sara Olsvig

- Netop i år, hvor Børnekonventionens 30-års fødselsdag markeres verden over, er det vigtigt at vise konkrete skridt mod en større efterlevelsen af konventionen. Ingen lande lever 100 procent op til alle artikler, men at have en handlingsplan gør det nemmere for alle aktører i samfundet at være med til at løfte og fremme børns rettigheder.

Det siger Unicef Danmarks programchef i Grønland, Sara Olsvig, i en pressemeddelelse.

Støtter forslaget

Børnerettighedsorganisationen støtter derfor forslaget om en handlingsplan.

- Unicef har med glæde bemærket, at Inatsisartut på efterårets samling behandler et beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut at udarbejde en national handlingsplan målrettet at efterleve FN’s Børnekonvention, fremhæves det i pressemeddelelsen.

Alle skal være med

Samtidig vil Unicef opfordre til, at alle involverede parter sikrer et samarbejde på tværs af det offentlige, erhvervslivet, civilsamfundet, uddannelse og forskning og alle andre relevante aktører for at realisere målet om at efterleve hele Børnekonventionen.

- Der er ingen, der alene kan løfte denne store opgave. Man er nødt til at sikre et tværgående samarbejde, ikke blot internt i centraladministrationen eller kommunerne, men på tværs af hele samfundet for fuldt ud at leve op til Børnekonventionen. Det betyder, at alle involverede skal kunne række ud for samarbejde, og at viljen til samarbejde skal være til stede, lyder det fra Sara Olsvig.

Powered by Labrador CMS