Fem unge fra Tasiilaq og Nuuk er netop ankommet til den socialøkonomiske virksomhed Grennessminde i Taastrup. De kommende tre måneder skal de bage brød, dyrke grøntsager, producere knagerækker og passe dyrene som led i deres opkvalificerings- og uddannelsesforløb. Målet er blandt andet en socialøkonomisk virksomhed i Tasiilaq.
Arnartaq Løvstrøm og Jens Kristiansen arbejder i drivhuset.Trine Juncher Jørgensen
Redaktionen Redaktionen
Offentliggjort
Fem unge fra Tasiilaq og Nuuk skal de kommende tre måneder arbejde på den socialøkonomiske virksomhed Grennessminde i Taastrup vest for København, som et led i den samarbejdsaftale Kommuneqarfik Sermersooq og Grennessminde indgik i juni 2018.
Annonce
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Med de unge er også projektleder i Grønland Nivi Bark Hansen, der skal være med til at bære socialøkonomien med hjem til Grønland, når de tre måneder er overstået.
Maria Uitsatikitseq og Arnartaq Løvstrøm hilser på dyreneTrine Juncher Jørgensen
Det er første gang, at grønlandske elever er på ophold på Grennessminde. Samarbejdsaftalen mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Grennessminde skal sikre, at den socialøkonomiske indsats i Grønland bliver bæredygtig, så den er forankret i Grønland på grønlandske hænder og integreres med de projekter og aktiviteter, der er i forvejen.
Maria Uitsatikitseq fra Tasiilaq.Trine Juncher Jørgensen
– Det er vigtigt at pointere, at der er tale om en socialøkonomisk indsats iværksat af Kommuneqarfik Sermersooq, implemente- ret af grønlandske aktører og det grønlandske erhvervsliv med danske specialister som partnere. Der er således ikke tale om et projekt, der iværksættes og implementeres fra Danmark. De danske partnere som os vil spille en større rolle her i opstarten af projektet, men vi udfases i takt med, at de grønlandske aktører klædes på med viden og erfaring til at bære den socialøkonomiske indsats videre, fortæller direktør ved Grennessminde Hanne Danielsen, der er i dialog med flere fonde om finansiering af et socialøkonomisk sekretariat i Nuuk og en socialøkonomisk virksomhed i Tasiilaq, der efter planen skal åbne på byens runde fødselsdag i august.
Projektleder Nivi Bak Hansen, Anders Kuitse, Thala Michelsen, Maria Uitsatikitseq, Arnartaq Løvstrøm og Jens KristiansenTrine Juncher Jørgensen
Du kan læse mere om projektet i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til via linket nedenfor: