Ungdomskriminalitet: De unge afspejler voksnes adfærd

Efter et par års faldende ungdomskriminalitet, er tallet nu igen på vej op. Der er ingen entydige forklaringer på hvorfor – men de unges adfærdsmønstre kommer ofte fra de voksne, lyder det fra MIO og politiet.

- Det gælder for langt det meste af landet, at ungdomskriminaliteten er stigende. Der er mere hærværk, flere indbrud og mere vold, siger sektionsleder af Forebyggelse og Analyse, Mikkel Høj Svendsen fra politiet.

For to år siden rapporterede pressen glædeligt om det markante fald i ungdomskriminaliteten, der gjorde sig gældende frem til og med 2018, skriver avisen AG.

Siden da er smilet stivnet noget, idet antallet af anmeldelser af overtrædelser af kriminalloven med en 15- til 17-årig gerningsmand er stigende, både ifølge Politiets Årsstatistik 2020 og Grønlands Statistiks nyeste udgivelse om kriminalitet.

Mens der i 2018 var 213 anmeldelser, var tallet to år senere, i 2020 nået op på 376 anmeldelser.

Der er mange forklaringer på stigningen, lyder det fra Mikkel Høj Svendsen, der er sektionsleder i afdelingen for Forebyggelse og Analyse hos politimesterembedet.

En af årsagerne er, at mobberiet blandt unge bliver skærpet de senere år og går over i decideret voldelige overfald. Tidligere på året blev der holdt borgermøder i Nuuk om vold blandt unge, men ifølge Mikkel Høj Svendsen er det en tendens, der gør sig gældende over hele landet.

- Det gælder for langt det meste af landet, at ungdomskriminaliteten er stigende. Der er mere hærværk, flere indbrud og mere vold, siger han.

Læs hele artiklen i ugens AG:

Powered by Labrador CMS