Opråb

Ung iværksætter til politikerne: I er problemet!

I et særdeles skarpt blogindlæg kritiserer JJ Lennert-Sandgreen politikerne for at svigte de unge og iværksætterånden

Jens-Jakob Lennert-Sandgreen (bedre kendt som JJ Lennert-Sandgreen) er ikke tilfreds med tingenes tilstand i landet.


Det fremgår tydeligt af et blogindlæg, som han har offentliggjort via de social medier i går.

Han har kaldt det Åbent brev til Grønlands politikere fra udgangen af min ungdom.

Underskud
Og det er et par klare budskaber, som han vil delagtiggøre politikerne i.

- Hver eneste af jer, og jeg mener hver eneste politiker, fejler. Hver eneste af jer. I har/havde muligheden, skriver han blandt andet i sit lange indlæg.

LÆS: Binzer: Vi skal tilbage til rødderne for at skabe en fremtid

JJ Lennert-Sandgreen indleder med at henvise til det store underskud på handelsbalancen, som Grønland oparbejder time for time, 22.606 kroner i timen er det efter hans beregninger.

'Taberrammer'
Og det er når det gælder om at vende denne udvikling, at han mener, at politikerne svigter så katastrofalt.

- Med vores nuværende samfundsrammer kan en udvikling ikke finde sted, skriver han og kalder det 'taberrammer'.

JJ Lennert-Sandgreen er iværksætter og har udviklet forskellige apps til smartphones. Og i den forbindelse har han mødt de 'taberrammer', som han taler om.

- Det er virkelig ikke sjovt at være ung i Grønland med ambitioner om at skabe udvikling. Det er det ikke. Det er pisse hamrende kedeligt. Flere gange fanger jeg mig selv i at tænke at det er en forbandelse af være født og opvokset i Grønland, da Grønland er fyldt med unødvendige forhindringer!

'Hvorfor fejler I så groft'
Og derfor er hans konklusion:

- Jeg søger i stedet mine ambitioner og udfordringer for at udvikle mig selv i udlandet, da Grønland og den grønlandske erhvervsmentalitet ikke har rammerne for at vi unge kan udfolde os, og til at udforske vores potentiale.

LÆS: Iværksætteri er stadig en fremmed fugl i Grønland

Og den vrede unge mand har et klart budskab til den politiske elite:

- Set over de seneste årtier: Hvorfor fejler i så groft? Se på jer selv... Glem dit parti, glem om du er en del af en koalition eller en del af en opposition. Glem om du er en Naalakkersuisoq, Inatsisartoq eller en kandidat. Bare se på jer selv. Hvad fanden har i gang i???

Du kan læse hele indlægget her.

Han efterlyser gentagne gange i indlægget en politik, der fremmer en ægte iværksætterånd med det formål at skabe indtægter til landet.

Men at en sådan politik rent faktisk bliver til virklighed, har JJ Lennert-Sandgreen tydeligvis kun et rineg håb om.

- Hvad er så problemet? I er. Politikere, lyder hans bredside.

Powered by Labrador CMS