Ung forfatter nomineret til stor litteraturpris

Kandidatstuderende i kultur og samfundshistorie på Ilisimatusarfik i Nuuk, Pivinnguaq Mørch, er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for sin bog 'Arpaatit qaqortut' (De hvide løbesko)

Pivinnguaq Mørch er nomineret til stor pris
Offentliggjort

- Jeg havde slet ikke forventet at blive nomineret. Det er et ydmygt privilegium at blive nomineret til en så stor pris. Jeg kan stadig ikke fatte det.

Det siger 25-årige Pivinnguaq Mørch til Sermitsiaq.AG, der er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2019 for sin debutbog 'Arpaatit qaqortut' (De hvide løbesko).

Drømmen om udgive bøger

Bogen består af en samling af ni noveller og 14 digte – med eksistentielle temaer om livet og hverdagen og de udfordringer, man møder, som udkom i 2015.

Pivinnguaq Mørch har håbet på, at hans budskaber i bogen vil blive hørt i samfundet.

- Jeg har fået flere reaktioner, hvor læserne har været glade for bogen, da det især blandt andet handler om følelser. Jeg har siden min barndom haft en drøm om at udgive bøger, men det var først, da jeg gik på GU, at jeg startede med at skrive, for det er ikke en mandeting at skrive bøger. Budskaberne i novellerne er først og fremmest at komme videre med livet og acceptere tingenes tilstand. Jeg har skrevet om disse emner, da jeg mener, at man mangler læsestof om disse i Grønland, fremhæver Pivinnguaq Mørch, der oprindeligt er fra Upernavik, og er kandidatstuderende i kultur og samfundshistorie på Ilisimatusarfik.

Skal ikke oversættes

Før udgivelsen af bogen har han haft et krav til Milik Publishing, der udgav bogen.

- Det er, at det ikke skulle oversættes til dansk. Jeg har ment, at budskaberne i bogen skal dedikeres de grønlandske læsere først. For det indeholder digte, hvor formuleringerne kan ændre sig, når de er blevet oversat, påpeger han.

Pivinnguaq Mørch oplyser således, at han udgav bogen 'Kinaassuseq' (Identitet), der er skrevet sammen med sin far. Den udkom i december.

- Jeg er også i gang med noget, men som langt fra er færdig. Jeg har heller ikke så meget tid lige nu med at skrive på grund af mine studier. Men jeg skal nok udgive en ny bogl, lover Pivinnguaq Mørch.

Vinderen af Nordisk Råds litteraturpris 2019 præsenteres den 29. oktober i den svenske hovedstad Stockholm i forbindelse med Nordisk Råds session. Vinderen modtager en prisstatue samt 350.000 danske kroner.

Der er i alt 13 nominerede til prisen.

Powered by Labrador CMS