Unfair konkurrence

Borgmester undrer sig over, hvorfor Forsvarsministerens arbejdsgruppe ikke undersøger muligheden for Sisimiut-Kangerlussuaq som Arktisk Kommando

Borgmester i Qeqqata Kommunia, Hermann Berthelsen, undrer sig over, hvorfor Forsvarsministeriet ikke har undersøgt muligheden for, at Arktisk Kommando kan ligge i Sisimiut-Kangerlussuaq.

Borgmester Hermann Berthelsen undrer sig over gårsdagens begivenheder i Nuuk, hvor han via radioavisen erfarede, at Forsvarsministerens arbejdsgruppe ikke har undersøgt muligheden for Sisimiut-Kangerlussuaq som Arktisk Kommando.

- Jeg havde ellers set frem til et planlagt møde i Kangerlussuaq med Forsvarsministeren i april måned. Det blev aflyst på grund af forsvarsforhandlinger i Danmark. Men hvorfor undlader Forsvarsministeren at besøge Qeqqata Kommunia i anden omgang? Nuuk og de to bygder Kangilinnguit og Narsarsuaq får stadig besøg, spørger Hermann Berthelsen.

Han vil gerne vide om det skyldes en fejl fra Forsvarsministeriets side, eller om det skyldes en forglemmelse, eller om det er Naalakkersuisuts involvering eller om skyldes det manglende fair konkurrence.

- Jeg synes, at befolkningen har ret til at vide, hvad der foregår. Jeg havde ellers set frem til en fair konkurrence med Nuuk, Kangilinnguit og Narsarsuaq, siger borgmesteren.

Powered by Labrador CMS