Gå til hovedindhold

Undskyldning til eksperimentbørn til næste år

I går gav statsminister Mette Frederiksen en officiel undskyldning til drengene fra børnehjemmet Godhavn. Samtidig bebudede hun, at hun vil give en undskyldning til eksperimentbørnene, når en redegørelse er klar.

Langt om længe er der udsigt til, at de 22 grønlandske børn, der i 1951 blev tvangsfjernet og sendt til Danmark, vil få en officiel undskyldning.

Statsminister Mette Frederiksen (Soc) vil dog afvente en historisk redegørelse, som formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S) og daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V) lavede en aftale om tidligere i år.

LÆS OGSÅ: Kim og Løkke: Historisk udredning, men ingen undskyldning

Lars Løkke Rasmussen (V) har gentagen gange afvist at give en undskyldning. Det gælder både overfor eksperimentbørnene og drengene fra børnehjemmet Godhavn.

Men hans efterfølger Mette Frederiksen har altså valgt en anden kurs, og i går kom så undskyldningen til Godhavnsdrengene. I sin tale sagde hun, at det ikke blive den sidste officielle undskyldning fra hendes side.

- Jeg vil gå videre, fastslog hun i talen.

- I sidste måned havde jeg besøg af Grønlands landsstyreformand Kim Kielsen. Vi talte om de grønlandske børn, som man besluttede skulle være danske.

- Kim ønsker, at det arbejde, der er i gang med at udrede forholdene, skal være færdigt, før de, der var børn dengang, får en undskyldning. Det respekterer jeg. Men jeg er villig til at sige undskyld.

Den historiske udredning blev aftalt mellem Kim Kielsen og Lars Løkke Rasmussen i februar i år.

Arbejdet blev så sat i gang af daværende børne- og socialminister Mai Mercado og Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsen, der i fælleskab har udarbejdet et kommissorium, som sætter rammen for udredningen.

Udredning skal være klar 1. juni næste år.

LÆS OGSÅ: Historisk udredning kan gå i gang

De berørte børn var i alderen fem til otte år, da de blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark for at kunne danne fortrop i det nye tosprogede skolevæsen i Grønland.

Børnene kom aldrig hjem til deres familier. Flere blev bortadopteret med tvivlsomt samtykke fra forældrene, mens de øvrige tilbragte resten af barndommen på et børnehjem i Nuuk (det daværende Godthåb).

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER