Undervisningsbog om lov og demokrati udgivet

Nuuk Kunstmuseum og kunstner Stine Marie Jacobsen udgiver en undervisningsbog om lov og demokrati. Bogen udleveres i klassesæt til alle skole i Grønland.

Hvad ville din dom være for rigtige retssager, og hvad ville du ændre i lovene i dit land, så de bliver mere retfærdige?

Disse spørgsmål vil elever og lærere drøfte om i klasserne med en ny undervisningsbog i hånden.

Det skriver Nuuk kunstmuseum i en pressemeddelelse.

- Bogen er målrettet skolerne med leg, opgaver og dialog om demokrati, lov og ret. Law Shifters er et kunstprojekt målrettet børn og unge af kunstner Stine Marie Jacobsen. I 2019 var projektet på Nuuk Kunstmuseum. Law Shifters har gennem de sidste 6 år kørt i mange forskellige lande, skriver Nuuk Kunstmuseum.

- Law Shifters styrker unges demokratiske uddannelse på en seriøs, men humoristisk og kreativ måde. Bogen indeholder undervisningsmateriale til studerende i grundskolen og gymnasiet.

Det oplyses, at bogen vil udleveres i klassesæt til alle skoler i Grønland og består af en grønlandsk, dansk og engelsk version.

Powered by Labrador CMS