Ulovligt med hanky-panky

I fortiden måtte giftelystne, europæiske mænd skrive under på, at de ikke ville jagte andre damer end konen – og at de i øvrigt for altid ville forblive i Grønland.

Offentliggjort

I en anden artikel i ugens AG omtales det, hvordan skilsmisse i et par århundreder har været nærmest uladsiggørligt.

Men i helt gamle dage var der lagt endnu nogle strenge lag på, som skulle sikre ægteskabets ukrænkelighed, fortsætter fortællingen i AG.

I sin ph.d.-afhandling har institutleder på Ilisimatusarfik, Inge Høst Seiding, udforsket fortidens blandede ægteskaber (fra 1750 og til 1850), og hun fandt blandt andet ud af, tilrejsende danskere og nordmænd skulle underskrive en kontrakt inden vielsen, hvor de forpligtede sig til ikke at dyrke sex med andre, ikke drikke sig fra forstanden og aldrig forlade Grønland igen.

Især den sidste regel måtte være svær at sluge for de fleste. »Married to the Daughters of the Country, er titlen på afhandlingen.

- De danske mænd, der giftede sig med grønlandske kvinder dengang, var endda mere bundne af ægteskabet, end hvis det havde været i Danmark. De måtte nemlig ikke forlade Grønland medmindre de blev enkemænd, og i så fald kun hvis eventuelle børn i ægteskabet var blevet voksne og selvforsørgende, forklarer Inge Høst Seiding.

Læs hele historien i ugens AG, som du kan købe herunder:

Powered by Labrador CMS