Uklarheder om behovet for lokal arbejdskraft i Kangerlussuaq

Principaftalen af Forsvarets tilstedeværelse i lufthavnen i Kangerlussuaq efter 2023 blev underskrevet af naalakkersuisoq for infrastruktur Karl Frederik Danielsen, naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger og forsvarsminister Trine Bramsen i dag. Næste skridt er blandt andet forhandlinger om serviceaftaler.

I aftalen har Naalakkersuisut vægtet civile rejsende højt. Men det er stadig uklart, hvor mange lokale medarbejder, der skal tage sig af den daglige drift, når Forsvaret fortsat skal være i Kangerlussuaq efter 2023.

- Servicen skal selvfølgelig fortsætte i Kangerlussuaq, og serviceaftalerne skal indgå i de videre forhandlinger, siger Ane Lone Bagger.

Forsvaret skal betale for renoveringen og den fremtidige vedligeholdelse af banen i Kangerlussuaq, samtidig med, at Forsvaret betaler for de daglige driftsudgifter. Mittarfeqarfiit skal fortsætte med at være i Kangerlussuaq, men så er der ellers usikkerheder om, hvor mange lokale medarbejdere, der fremover vil være behov for.

Det næste skridt i processen er nemlig forhandlinger om, hvor langt lufthavnens bane skal være og hvem, der skal have serviceaftalerne.

- Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor mange fly, der vil anvende Kangerlussuaq som lufthavn i fremtiden. Der ud fra skal der bestemmes, hvor mange medarbejdere, man kommer til at have behov for, siger Karl Frederik Danielsen under et pressemøde, hvor også underskriftceremonien foregik.

Borgere skal inddrages

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Ane Lone (S) understreger, at de fremtidige forhandlinger skal ske med de to styregrupper der allerede er oprettet. Den ene styregruppen har deltagere fra forsvarsministeriet, forsvarskommandoen, Departementet for Boliger og Infrastruktur, Departementet for Udenrigsanliggender, Departementet for Finanser og Mittarfeqarfiit. I den anden gruppe deltager også Qeqqta Kommunia.

Men også borgerne skal høres under forhandlingerne vedrørende serviceaftaler i Kangerlussuaq.

- Arbejdet skal fortsætte i tæt samarbejde med borgerne i Kangerlussuaq, hvor vi også vil høre på deres meninger undervejs, siger Ane Lone Bagger.

Ifølge principaftalen skal ”lufthavnen fortsat i et nærmere bestemt omfang skal kunne anvendes af civile fly under almindeligt gældende vilkår”, og hvad de nærmere bestemte omfang er hvad, Naalakkersuisut og Forsvarsministeriet skal forhandle om nu.

- Vi forventer, at forhandlingerne om servicekontrakter snarligt starter, og serviceaftaler i Kangerlussuaq skal selvfølgelig indgå i den nærmere aftale, siger Ane Lone Bagger.

Powered by Labrador CMS