Gå til hovedindhold

Ukaleq kæmper i Tjekkiet

Ukaleq Slettemark tager gode placeringer ved VM.

Ukaleq havde en god plan for gennemførelse af kvalifikationen til supersprinten under VM i Rulleski i tjekkiske Nove Mesto torsdag.

Med bare 1 bom klatrede hun til tops af de 48 deltagere og fik en fornem 4. plads.

1 1/2time efter hun kom i mål var der finale, og det havde hun ikke helt forberedt sig på.

Så det blev en kaotisk start, hvor hun dog kom hurtig tilbage i feltet og havde 6 bom på de første 3 skydninger. Det var da også en optimistisk Ukaleq Slettemark der skulle videre efter dagens to gennemløb.

- Jeg er meget tilfreds med, at jeg klarede at få hovedet koldt på sidste skydning, hvor jeg traf alle og løb hurtigt til mål og fik reddet mig en 18. Plads. Totalt set var det ikke et af mine bedste løb, men jeg tager 4. Pladsen fra kvalifikationsløbet med videre til den sidste skydning og sidste runde i finalen.

Træt skytte i gang lørdag

Lørdag var en træt Ukaleq Slettemark igang igen efter en hviledag fredag.

- Det var hårdere, at deltage i en supersprint med to konkurrencer på én dag end jeg havde forestillet mig. Jeg var stadig meget træt i kroppen idag før start.

På trods af det var Ukaleq Slettemark tilfreds med gennemføringen af løbet.

- Jeg skød fuldt hus på begge serier og kom ind på en 6. Plads.

Dermed fik den unge skytte også plads i blomster ceremonien, som ses på billedet i toppen af artiklen.

I morgen søndag er der jagtstarten med deltagelse af Ukaleq Slettemark.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER