Gå til hovedindhold

Ukaleq ender sin bedste sæson tidligere end planlagt

Skiskytter Ukaleq Slettemark mener, at hun er i sin bedste form nogensinde. Men oven på en hårdt sæson udgår hun nu fra World Cup i Norge og afslutter dermed tidligere end planlagt.

OL-skiskytte Ukaleq Slettemark vælger ikke at løbe med i den afsluttende World Cup i Norge. Den beslutning begrunder hun med, at hendes form er ved at dale efter en hård men også givtig sæson. Dermed afslutter Ukaleq Slettemark sæsonen på toppen.

- Jeg trænede vanvittig godt hele sommeren og efteråret med undtagelse af et sygdomsafbræk, men var i min måske bedste form nogensinde, siger Ukaleq Slettemark i en pressemeddelelse.

Den hårde træning har givet skiskytten en god sæson, hvor hun blandt andet gjorde sig bemærket på den internationale arena under OL i Beijing.

LÆS OGSÅ: Ukaleq imponerer og skyder fejlfrit i OL-debut

Her præsterede hun som den eneste deltager blandt skiskytterne at ramme 30 fuldtræffere ud af de 30 skudposter i disciplinerne individuel og sprint.

- Det gav et stort selvtillidsboost og viser, at jeg har gjort mange ting rigtigt i forhold til skydningen i denne sæson, siger 21-årige Ukaleq Slettemark.

Sigter efter toppen

Ukaleq Slettemark fremhæver selv sin 7. plads i IBU Cup som hendes højdepunkt for denne sæson. Også OL-erfaringerne tager hun med i baggagen og sigter allerede efter endnu en plads til næste OL i skiskydning, som sit langsigtede mål.

- Det giver mig en tryghed i at min træning har udviklet således, at når jeg er på mit bedste, så er jeg en af de hurtigste og mest træfsikre skiskyttere i verden. Mit mål er klart, jeg skal blive en af de allerbedste i verden, siger Ukaleq Slettemark.

Ukaleq Slettemark planlægger at deltage til Grønlands Mesterskaber i langrend i Sisimiut til april. Under sin tur vil hun mødes med børn og unge, der viser interesse for skiskydning. Hendes næste offecielle træningssæson starter i maj.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER