Hvis Ujarneq kan…

Da Ujarneq Fleischer og hans venner brugte deres sommerferie i 2008 på at optage en film, blev det startskuddet på en grønlandsk filmproduktion. I dag er Ujarneq ofte på rollelisten i grønlandske film og teaterstykker – og han går gerne forrest for at opmuntre unge til at kaste sig ud i filmproduktion.

Ujarneq Fleischer fortæller om sin viljestyrke i det nye nummer af Arnanut.

Mozart var kun 8 år, da han skrev sin første symfoni.

Da Ujarneq Fleischer i skolen lærte om det unge musikalske geni, blev han fyldt med en trang til selv at skabe noget. Når en lille dreng kunne skrive stor musik, så kunne han, Ujarneq, også skabe noget.

10-årige Ujarneq gik hjem og begyndte på en tegneserie. Han skrev selv historien og tegnede alle tegningerne. Historien handlede om Mickey og Fedtmule, der skulle redde Andeby fra en invasion fra rummet.

- Da jeg viste den til min mor, blev hun så overrasket over at se, hvor meget jeg havde lavet. Hun var så stolt, at hun sendte den til landsbiblioteket i Nuuk. Jeg ved ikke, om de har den endnu – jeg kunne egentlig godt tænke mig at se den igen, siger Ujarneq.

Historien om tegneserien siger en del om, hvem Ujarneq er som menneske. Som han selv siger: ”Hvis jeg føler mig udfordret, så ved jeg, at jeg er på rette spor”.

Læs meget mere om Ujarneq Fleischer i det nye nummer af Arnanut, som du kan købe i butikkerne eller som en PDF-udgave her.

Powered by Labrador CMS