Trods høfligheder som den nylige dansk gestus om at indføre grønlandske og færøske flagdage er der opstået uenigheder om udenrigspolitikken i rigsfællesskabet.

Den færøske lagmand, Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin), og hans partifælle folketingsmedlem Sjúrður Skaale har ytret utilfredshed om, at Danmark har besluttet at sende soldater og fly til Irak og Syrien uden at involvere færøske myndigheder.

Benægter trods fra Danmark
Lagmanden vil ikke direkte sige, at der er tale om brud på Famjins-erklæringen, mens Sjúrður Skaale går skridtet videre og siger, at det er tilfældet.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) mener, at den danske regering har handlet i overensstemmelse med Famjins-erklæringen fra 2005.

Læs: Færøerne vil overtage endnu et sagsområde

- Færøerne skal inddrages i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som har betydning for Færøerne. Der er tale om en betydning, der skal adskille sig fra den generelle betydning, som udenrigspolitiske spørgsmål har for hele riget. Rådføringen i det Udenrigspolitiske Nævn den 4. marts 2016 om yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien havde efter Udenrigsministeriets opfattelse ikke en sådan karakter, siger Kristian Jensen.

- Beslutningen havde derimod den samme udenrigspolitiske betydning for hele riget – og der var altså ikke tale om, at Fámjin-erklæringen blev tilsidesat, siger Kristian Jensen.

Udenrigsministeren oplyser også, at færøske myndigheder blev orienteret om afgørelsen i Udenrigspolitiske Nævn, på trods af at det ikke var nødvendigt ifølge Fámjins-erklæringen.

Færøerne og Grønland blev informeret
Dette skete i overensstemmelse med regeringens ønske om løbende dialog og informationsudveksling med landsstyret.

En samtidig orientering blev sendt til det grønlandske udenrigsdepartement, siger Kristian Jensen.

Famjins-erklæringen er en principerklæring mellem den danske regering og Færøernes landsstyre om Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Forkert fortolkning
Erklæringen fastslår, at der er tale om en ”ægte medinddragelse og medindflydelse med sigte på ligeværdighed i alle spørgsmål hvor Danmark og Færøerne i fællesskab er inddraget”.

Sjúrður Skaale siger til færøsk radio, at udenrigsministeren fortolker erklæringen på en forkert måde. Han siger, han ikke har tænkt sig at slippe sagen, fordi der er tale om to parter, der fortolker en erklæring på hver sin måde.

Moralsk spørgsmål
Sjúrður Skaale siger også, at det har en stor principiel beslutning at drage i krig. Det færøske folketingsmedlem mener ikke, at Færøerne skal få en slags vetoret, men han mener, at det bør fremgå i beslutningen, om Færøerne er for eller imod.

- Det kan have stor betydning for os. Beslutningen om at deltage i irakkrigen var fatal for situationen i Mellemøsten. I lagtinget var der et flertal, der var imod. Om det nu stod i beslutningen, at Danmark drager i krig, men Færøerne er imod, så ville det være godt for os både politisk og moralsk, siger Sjúrður Skaale til Kringvarp Føroya.

Læs: Hammond: Flagning forpligter

Læs: Færøsk folketingsmedlem gider ikke Løkkes flagreception