Alkohol

Uenighed om alkoholforbud i en bygd

Flertallet af indbyggerne i Savissivik stemte i januar for lukning af alkohol i den afsidesliggende bygd. Nu er der omsider håb om en tryggere fremtid for børn og andre bekymrede borgere

Flertallet af indbyggerne i Savissivik stemte i januar for lukning af alkohol i den afsidesliggende bygd

Tørsten efter alkoholiske drik er stor blandt nogle alkoholiserede indbyggere i Savissivik, der ligger omkring 190 kilometer syd for Qaanaaq.

Stedet er én af de få afsides liggende bygder, der under bar­ske forhold ligger så langt fra alt, at myndighederne har begrænsede muligheder for at yde hjælp, når der er behov for det.

Læs: Sprut hærger bygd

Skabt utryghed
Det åbenlyse og ualmindeligt store alkoholmis­brug har skabt en daglig utryg tilværelse for såvel børn som for andre indbyggere. Og de fleste ind­ byggere vil helst være fri for synet af vaklende fulde mennesker i hverdagen.

De venter nu spændt på, om Naalakkersuisut i den kommende tid tager den afgørende beslutning, om alkohol skal fjernes fra hylderne i den lokale Pilersuisoq­butik.

Læs: 130 døde af druk på 10 år

Klart flertal
Det sker efter Qaasuitsup Kommunia i januar holdt en vejledende afstemningen om lukning af alkohol. Ifølge Mequ Suarsaq Hansen, der er ansat på bygdekontoret, endte afstemningen med en klar sejr med 21 for lukning og 12 imod.

Flere indbyggere har givet udtryk for, at sønda­gen, der er den eneste dag, hvor det ikke er muligt at købe alkohol, nærmest er en hviledag for børn, indtil hele spillet starter forfra igen om mandagen. Men hjælpen er formentlig på vej til bygdens ind­ byggere – også for dem der trænger til at komme ud af en stærkt alkoholiseret tilværelse.

Læs hele historien og se, hvad der foregår af stort og småt i Qaasuitsup Kommunia. Ugeavisen Tamanut Avannaani kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS