Udsatte børn: Regeringen ønsker at afsætte 80 mio. kr.

Den danske regering håber på at få opbakning af Folketinget til at afsætte 80 millioner kroner til grønlandske udsatte børn.

Danmark er klar til at afsætte yderligere 80 millioner kroner over en periode på fire år.

Pengene skal bruges til at hjælpe udsatte børn i hele landet.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag er dog klar til at afsætte endnu flere penge, hvis arbejdsgruppen der er nedsat i dag, som skal afdække behovet på løsningsforslag i Grønland, anbefaler at der skal flere penge til.

- Vi vil gerne afsætte penge for at skabe sikkerhed omkring en forpligtelse fra dansk side. Og jeg håber, der er opbakning til det. Så der i hvert fald er en økonomisk ramme som start, lyder det fra Astrid Krag (Soc) under et pressemøde, som naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen (S) også deltog i.

Astrid Krag understregede på pressemødet, at der ikke er fastlagt nogen krav til hvilke præcis tiltag pengene skal bruges til.

Til forhandling

Selvom socialministeren allerede kan sætte et beløb på en mulig hjælpepakke, så er naalakkersuisoq for sociale anliggender mere tilbageholdende med at nævne et beløb fra Grønlands side.

- Finanslovsforhandlingerne er i gang. Vi i Naalakkersuisut mener, det er vigtigt, at der også afsættes et bløb over de næste år, men vi nævner ikke beløbet her. At afsætte pengene er vigtigt for os, derfor indgår dette også i forhandlingerne til finansloven til næste år, sagde Martha Abelsen under pressemødet.

Danmark har sidste måned givet 5,3 millioner kroner som akutpakke, hvor pengene skal bruges til et akutteam til Tasiilaq.

Powered by Labrador CMS