Udklædning i Taseralik

Torsdag den 6. januar kl. 19.30 er der mulighed for at mødes med andre udklædte i Taseralik – Sisimiut Kulturhus.

Afbildning af de tre zarathustriske præster fra Persien forbundet med Hellig Trekongers Dag. Foto: Nina-no/Wikimedia Commons

Hellig Trekongers dag er udklædningens dag for mange i Grønland. Det er en gammel tradition, hvor der er små forskelligheder fra by til by.

I Aasiaat starter udklædningen allerede den sidste dag på året, den 31. december og slutter den 6. januar. I Ilulissat skulle de udklædte vist være meget farlige. I Sisimiut møder man udklædte den 6. januar. Meningen med udklædningen er, at man kommer hjem til bekendte og ikke gør sig kendt. Man prøver at genkende gæsterne ved at få dem til at tale eller bevæge sig på bestemte måder.

Det vides ikke præcist hvorfor udklædningstraditionen kom. I starten af 1900-tallet brugte man skindmasker og havde bestemte ritualer for hvad man gjorde. Et af de ritualer som er bevaret er dansen, som man udfører når man kommer hjem til venner, familie, bekendte. Man plejer at trampe på gulvet, ligesom man gør i folkedansen. Men, måske laver man hip-hop i dag?

Udklædningstraditionen har selvfølgelig også ændret sig med tiden. I gamle dage var der mange udklædte rundt om i byen, og man klædte sig gerne ud og udskejede sig når et barn klædte sig ud for første gang.

I anledning af dagen, den 6. januar, er der en lille udstilling med to gamle skindmasker fra starten af 1900-tallet. Montren med maskerne er lavet i samarbejde med Sisimiut Museum og kan ses i Taseraliks foyer.

Ligeledes inviterer Taseralik alle udklædte til at mødes i kulturhuset kl. 19.30, hvor den bedst udklædte og selvfølgelig den bedste danser kåres. Dommerne bliver Abigael Markussen, Flemming Larsen og Ammunnguaq Jonathansen.

Powered by Labrador CMS