Udfordringer med svar på re-test

Selvstyret oplyser i en kort meddelelse på deres facebook, at der er udfordringer med SMS-tjenesten for de indrejsende.

Testcenteret i Nuuk, der tager re-test på personer, fem dage efter deres ankomst fra Danmark, har udfordringer med sin SMS-tjeneste. Personer, der er blevet re-testet får ikke SMS om svar efterfølgende, oplyser Selvstyret på deres Facebookside.

Derfor oplyses de overordnede svar nu på Landslægeembedets hjemmeside nun.gl For eksempel kan man lige nu se på hjemmesiden, at alle, som er femte dagstestet på testcentret i Nuuk mandag den 19. oktober er negative, og derfor ikke længere er pålagt hjemmekarantæne.

Selvstyret oplyser, at indrejsende altid bør vente på SMS-servicen.

- SMS-servicen er det første, du bør afvente. Hvis du ikke modtager den, så kan du tjekke nun.gl, lyder det.

Powered by Labrador CMS