Udenrigspolitik på vej ind i valgkamp: »Slut med danske diktater«

EKSTRA: Nyhedshjemmesiden Sermitsiaq.AG bringer frem til valget en række udvalgte artikler i fuld længde fra mediehusets to landsækkende aviser Sermitsiaq og AG. Det sker ud fra et publicistisk ønske fra ledelsens side om at tilføre vælgerne mest mulig viden og journalistik forud for valget den 6. april. Artiklerne fra aviserne vil ikke blive offentliggjort på nettet samtidig.

Normalt handler valgkampe om de nære ting. Om dagen og vejen. Men står det til flere fremtrædende politikere, bør debatten om Grønlands rolle i verden også være på dagsordenen frem mod 6. april.

Af flere grunde.

For det første har der ikke siden Grønlands exit fra EU været så meget snak om, hvad der sker uden for landets grænser. Navnlig to ting har trængt sig på: Den globale corona-epidemi, og amerikanernes hastigt voksende interesse for Grønland, kulminerende med Donald Trumps købstilbud i 2019.

For det andet er der en forventning om, at »Kongeriget Danmarks« nye arktiske strategi vil være klar til præsentation inden sommer; en strategi, som skal dække perioden 2021 til 2030. Altså 10 år frem.

Skal man tro en række markante Inatsisartut-kandidater hænger den proces imidlertid pludselig i en tynd tråd. Spørgsmålet er, om der efter et valg overhovedet kan findes et flertal i Inatsisartut bag en grønlandsk tilslutning til strategien.

Ikke meget værd

Ifølge Aleqa Hammond – som stiller op for Nunatta Qitornai og siden 2018 har været formand for Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg i Inatsisartut – er der gode argumenter til at trække Grønland ud af strategiarbejdet.

– Vi ser ikke verden på samme måde som Danmark, og derfor synes jeg ikke nødvendigvis, at Grønland skal være med i strategien, siger hun.

Samtidig serverer Aleqa en pointe, som nok vil gøre ondt i København, og som vil være svært at ignorere i den det danske udenrigsministerium. Nemlig at kongerigets arktiske strategi mister legitimitet og relevans, hvis Nuuk melder sig ud af samarbejdet.

– Ingen i udlandet vil være interesseret i at høre om den arktiske strategi, hvis ikke Grønland medvirker. Derfor skal vi være meget opmærksomme på vores rolle, og bruge positionen til at opnå fordele, siger Aleqa Hammond.

»Vi laver vores egen«

Den tidligere Naalakkersuisut-formands udtalelser faldt under en politisk paneldebat på Ilisimatusarfik i Nuuk i forbindelse med, at de to samfundsforskere Maria Ackrén og Rasmus Leander Nielsen præsenterede en ny rapport om den grønlandske befolknings holdning til udenrigspolitiske temaer. I øvrigt den første analyse af sin art.

Foruden Aleqa Hammond deltog to andre medlemmer af Inatsisartuts Udenrigs- og sikkerhedspolitisk Udvalg, Pele Broberg (Naleraq) og Justus Hansen (Demokraterne) i debatten, som blev gennemført på engelsk af hensyn til de udenlandske aktører og forskere, der kunne den følge med på den direkte streaming.

Aleqa Hammond uddybede sine synspunkter omkring den arktiske strategi med en pointe omkring den – ifølge hende – mere oplagte model.

– Nemlig at vi laver vores egen arktiske strategi med udgangspunkt i vores prioriteter. Det bliver en strategi, der er meget forskellig fra den danske, sagde hun fra scenen.

Dermed fjernes risikoen for, at Danmark med mere eller mindre alene at sætte rammerne for strategien, påpegede hun – og kom dermed til at forbigå det faktum, at der allerede er en proces i gang mellem Grønlands og Danmarks regeringer omkring de arktiske sigtelinjer frem mod 2030.

Problemet er imidlertid, ifølge Aleqa, at det arbejde ikke direkte inddrager Inatsisartut.

– Der er ingen parlamentarisk involvering. Inatsisartut-medlemmerne har blot mulighed for at kommentere, sagde hun.

På lige fod

Demokraternes Justus Hansen er enig med Aleqa Hammond i, at Grønland skal have sin egen arktiske strategi.

– Men der skal også være en fælles kongerigs-strategi, fastlog han med tilføjelsen.

– Den skal dog udformes med udgangspunkt i »Greenland First«.

Netop det princip bør ifølge Demokraterne være formlen, når Rigsfællesskabet præsenterer sine synspunkter i Arktis Råd.

– I rådet skal vi indgå i direkte diskussioner med de andre rådsmedlemmer på lige fod med Danmark. Uden at modtage diktater fra Danmark, sagde han under paneldebatten på Ilisimatusarfik.

50 procents taletid

I dag er det sådan, at Grønland må dele sin korte taletid med Danmark og Færøerne. Synspunkterne fra Nuuk bliver forkortet og samordnet med de to andre medlemmer af Rigsfællesskabet, selvom de to landes befolkninger ikke er arktiske. Det er en anstødssten for Demokraterne, selv om Grønland også drager fordel af Danmarks internationale ekspertise og diplomatiske erfaring.

Justus Hansen foreslår denne fremtidige deling af taletiden i rådet:

– Grønland skal have 50 procent. Altså 2,5 minutter til Grønland, og så kan Færøerne og Danmark deles om de resterende 2,5 minutter. I øvrigt: Hvorfor er Færøerne overhovedet nævnt i den arktiske strategi? lød det retoriske spørgsmål fra Justus Hansen.

Han ønsker i det hele taget en mere offensiv, grønlandsk tilgang:

– Som det er i dag, ser vi for ofte Danmark føre an i diskussionerne om Arktis.

Justus Hansen anerkender dog, at der også skabes vigtige resultater, når Grønland og Danmark trækker i samme retning.

– Det er ekstremt vigtigt, at vi gennem samarbejde, hårdt arbejde og forhandlinger nu har opnået en god aftale om Thulebasen om amerikanerne, som vil føre til større fordele for Grønland, blandt andet i form af lokale arbejdspladser, sagde han.