U-18-damer i Sverige

Det grønlandske U18 damelandshold deltager fra i morgen onsdag i Partille CUP i Gøteborg, Sverige. Turneringen er verdens største håndboldstævne med deltagere af hold fra hele verden.

Siden ankomsten lørdag har landsholdet haft to daglige træningspas og spillerne har gennemført en meget tilfredsstilende konditionstest, oplyser landstræner Preben Clausen.

Som afslutning på træningslejren blev der spillet en træningskamp mod et hollandsk U21 hold som Grønland vandt 22 – 20.

Onsdag begynder turneringen, hvor Grønland spiller i alt fem indledende kampe frem til og med fredag efter følgende plan:

Grønland-RP IF, onsdag kl. 09:40

Rosersbergs IK-Grønland, onsdag kl. 12:00

Grønland-Hellton IF, torsdag kl. 09:05

Grønland-TSV Burgdorf, fredag kl.12:35

Driv IL-Grønland, fredag kl. 17:15

Kampene spilles udendørs på kunstgræs på en af de i alt 35 håndboldbaner, som ligger side om side over et stort område i Gøteborg.

Landsholdet består af følgende 15 spillere: Mia Rasmussen, Næstved, Nivi Wille, Ringsted, Naasu Tremel, Viborg HK, Hanne Millek, GOG, Inaluk Zeeb, Juelsminde, Katinka Zeeb, Juelsminde, Ulla Kleist, Svendborg, Aviaja Heilmann, Svendborg, Hanna Østerø, NûK, Karo Zeeb, Sulloq 94, Sara Egede, Ivaana Holm, GSS, Christina Lange,N48, Nivi Fly, N48 og Belinda Lange, N48.

Powered by Labrador CMS