Premier League

Tv-hold efterlyser fans af Manchester United og City

Et populært tv-program skal fortælle om verden og om engelsk fodboldkultur på én og samme gang. Grønlandske fans er i søgelyset

United-fans i Nuuk

Premier League er nok den fodboldturnering som involverer flest følelser landet over.

Nu er der en sjælden mulighed for at få fortalt personlige historier til hele verden om den stærke fankultur vi har i Grønland.

Besøger fire lande
Når fodboldgiganterne Manchester City og Manchester United tørner sammen den 20. marts klokken 17, kommer der muligvis et lille grønlandsk fingeraftryk på kampen.

Et tv-hold fra England leder nemlig netop nu efter fans af de to hold til et indslag, der handler om dedikerede fans fra hele verden.

United- og City-fans fra Sydafrika, Jamaica og Kina skal være med i programmet - og altså også Grønland.

Premier League World
Tanken er, at tv-hold de fire steder i verden samtidigt følger de lokale supportere, og interviewer fansene om hvorfor de støtter netop de hold, samtidigt med at man også får en indføring i landets kultur og den omgivende natur.

Programmet hedder 'Premier League World' og sendes over hele verden.

Visit Greenland hjælper i øjeblikket tv-holdet med at få kontakter til at lave tv her fra Grønland.

Læs: FCM tjener millioner på sejren

- Hvis fans af de to hold - gerne i hvert fald 3 x 3 fans - har lyst til at stille op og vise, hvor meget vi holder af fodbold i Grønland i almindelighed og engelsk fodbold i særdeleshed, må man meget gerne skrive snarest muligt til mig på malik@greenland.com, anmoder Malik Milfeldt fra Visit Greenland.

Tidligere har der været offentlige sejrsscener efter Premier League-opgør herhjemme.

Vild hyldest fra Grønland
- Jeg glemmer ikke, hvor meget det blev fejret for få år siden i Nuuk, da Manchester United blev mestre i sæsonen '12-'13, og en kortege af biler kørte gennem byen med hornene i bund og klubflag ud af vinduerne. Det er den slags entusiasme, der ledes efter, men den findes også i resten af Grønland, så jeg håber også at høre fra fans i for eksempel Uummannaq, Tasiilaq og Sisimiut, ud over de trofaste fans af de to klubber, der helt sikkert findes i Nuuk.

Læs: Manchester-klubberne jagter sejre i Europa

Powered by Labrador CMS