Tuusi: Sprogdebatten er tyndslidt

Den snart forhenværende IA-politiker Josef Motzfeldt opfordrer alle til at fokusere på noget andet end udelukkende at nedgøre hinanden i sprogdebatten

IA's Josef Motzfeldt opfordrer alle til at fokusere på noget andet end udelukkende at nedgøre hinanden i sprogdebatten. Foto: Leiff Josefsen

- Sprogdebatten er blevet en anelse for tyndslidt, så uanset hvilke emner der tages op, så bringes sprog ind i kampen. Og det sker mange gange på bekostning af andre emner, som er nødvendige til alsidig behandling for fortsat udvikling på vej mod såvel økonomisk som politisk selvstændighed.

Det siger den snart forhenværende IA-politiker og nuværende formand for Inatsisartut, Josef Motzfeldt.

- Vi burde ikke være blinde for, at vi står midt i orkanens øje hvad angår ændring af hele samfundsstrukturen.

Skal ikke afspore andre debatter
- Sproget har vi, og vi bruger det, og vi beskytter og udvikler det. Men det er ikke ensbetydende med, at det skal være hovedoverskriften på alle debatter eller skal bruges til at afspore alle debatter. Jeg vil venligst opfordre alle, som deltager i diverse debatter, mest i det noget uforpligtende Facebook, til at tænke over, hvilke opgaver vi står over for, lyder det opfordrende fra Tuusi.

Hans ord falder i forlængelse af, at hans partifælle i Inuit Ataqatigiit Naaja Nathanielsen tidligere på ugen også opfordrede til at stoppe ’grøftegraver-diskussionen’ i forbindelse med sprogdebatten.

Læs "Naaja: Stop grøftegraver-diskussion"

- Sprog er ikke den eneste værdi, vi har som holdepunkt som et folk. Vi har mange andre værdier, og her er sprog blot en del af værdierne. Det vækker derfor stor forundring, når sproget bruges som den dyrebareste del af vore værdier til at nedgøre andre så meget og til at dreje andre forsøg på behandling af andre vigtige emner.

- Vi burde i stedet også huske at fokusere på, hvordan vi behandler hinanden set i lyset af de mange store opgaver, vi står over for, påpeger Josef Motzfeldt.

I ugens AG kan du læse et stort portræt af Tuusi, som efter en menneskealder har valgt at trække sig fra politik. Portrættet ”Nu venter Igaliku” kan du sammen med AG købe her:

Powered by Labrador CMS