Gå til hovedindhold

Tusinde liter benzin lækket i Narsarsuaq

Der har været et udslip af 4.700 liter benzin på tankstationen i Narsarsuaq.

- Der skal ikke herske tvivl om, at vi er kede af situationen, særligt med tanke på uheldet i Kulusuk for ikke så længe siden, siger Mike S. Kristiansen, teknisk direktør i Mittarfeqarfiit.

Han hæfter sig dog ved, at der denne gang er tale om en mindre udsivning.

LÆS OGSÅ: Udslip: 40.000 liter diesel pumpet op fra sø

Det sker efter, at én utæt stander på bygdens tankstation har lækket 4.700 liter benzin, hvilket blandt andet har betydet, at der i en periode ikke kunne tankes benzin i bygden. Oprydningsarbejdet, som bestemt ikke er ufarligt, er igangsat, oplyser Mittarfeqarfiit.

- Vi har kontaktet en uvildig miljørådgiver, vi kan rådføre os med i oprydningsarbejdet, så vi er sikre på, at vi gør det rigtigt og grundigt, fortæller Mike S. Kristiansen.

Udslip over længere periode

Han tilføjer: 

- Vi har også kontaktet fabrikanten for at høre, hvordan det kunne ske, og hvad de anbefaler, vi gør, for at det ikke sker igen. Vi behandler sagen som en garantisag, da der er tale om en fejl på en forholdsvis ny stander.

Benzinen er sivet ud over en længere periode, uden at det er blevet opdaget det, oplyser Mittarfeqarfiit overfor Sermtisiaq.AG.

Denne 1. maj ankommer Polar Oil med benzin til Narsarsuaq.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER