Turister mistede kajakker

To tyske turister har under deres kajaktur fra Upernavik mod Qaanaaq mistet deres kajakker og udstyr.

Hvis man ser to tomme kajakker, tilhører de muligvis de tyske turister. Foto Leiff Josefsen

Ifølge knr.gl skete det søndag den 19. juli 35 kilometer øst for bygden Savissivik i Kap Melville, hvor de to tyske turister var gået i land for at overnatte.

- Nattens tidevand og vind har muligvis trukket de to kajakker ud i vandet, hvorefter de drev væk, siger Marcus Ziebell fra Tyskland. De to kajakker er i orange og blå farve og var fuld af de to turisters udstyr.

Hvis nogen skulle støde ind i de to kajakker eller se noget af udstyret drive rundt, skal de endelig ikke blive bekymret, og tro at nogen er kommet ud for en ulykke, siger de to tyske turister til KNR-Radioavisen.

- Vi har det godt og er ankommet til Savissivik, fortæller Marcus Ziebel til Radioavisen.

Finder nogen kajakkerne må de meget gerne kontakte Nikolaj Sørensen, der udlejer kajakker i Upernavik.

Powered by Labrador CMS