Turister med handicap har det svært i Grønland

Dansk ægtepar, hvor konen er gangbesværet, får erstatning efter mislykket rejse

Kangerlussuaq er porten til Grønland, men er også en udfordring for rejsende med handicap. Til venstre trappen til baggagebåndet i kælderen

Pakkerejse-Ankenævnet har tilkendt et dansk ægtepar, hvor konen er gangbesværet, en erstatning efter en rejse til Sydgrønland sidste sommer.

Ægteparret havde udtrykkeligt gjort arrangøren Topas Travel opmærksom på konens handicap. Hun kan højest gå en kilometer i jævnt terræn, men rejsebureauet lovede at skræddersy turen efter konens formåen, skriver Sermitsiaq.

Alligevel endte rejsen »Verdensarv & Varme kilde« i Sydgrønland som en stor skuffelse for ægteparret, fordi dele af den 9-dage lange tur, blandt andet hotelophold og sejlads, ikke forløb som planlagt.

Er slet ikke klar

Pakkerejse-Ankenævnets kendelse er interessant i et tid, hvor Grønland satser målrettet på luksus-turister. Denne gruppe vil typisk være oppe i årene, og dermed rummer den også flere med handicap end for eksempel de yngre rygsækturister.

– Er Grønland klar til at tage imod turister med handicap?

– Nej, vi er slet ikke gearet til at modtage alle former for turister, siger handicaptalsmanden Christina Johnsen til Sermitsiaq.

Læs hele historien i ugens udgave af avisen Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS