Turisme: Tæt samarbejde mellem Air Greenland og Visit Greenland

I forrige uge indgik det nationale flyselskab og det nationale turistråd en rammeaftale og to samarbejdsaftaler.

På billedet ses Visit Greenlands direktør Anne Nivíka Grødem og CEO i , Jacob Nitter Sørensen Air Greenland
Offentliggjort

Det er fjerde gang at Air Greenland og Visit Greenland forlænger rammeaftalen, som har til formål at skabe et fælles virke om at øge turismen til landet samt opbakning og fagligt udviklende netværk til turismeerhvervet herhjemme.

Aftalen blev indgået sidste uge, fremgår det af en pressemeddelelse.

Bredere udbud af turistprodukter

Med indgåelsen af aftalen vil parterne bakke op om at der skabes kommercielle samarbejdsflader mellem de lokale turismeaktører på tværs af landets regioner og til udenlandske aktører.

- At være med til at støtte turismeerhvervet herhjemme og samtidigt tiltrække turister fra vores fælles fokusmarkeder er en kerneopgave for Air Greenland koncernen, som vi nu kan fortsætte med at gøre til virkelighed sammen med Visit Greenland, siger CEO i Air Greenland, Jacob Nitter Sørensen.

Visit Greenlands direktør Anne Nivíka Grødem siger, at de skal opbygge viden ved at kortlægge markederne og dele viden ikke kun med hinanden, men også med aktørerne.

- Vi skal have bredere udbud af turistprodukter og udvide turistsæsonen ved at understøtte aktørerne og sidst men ikke mindst styrke promoveringen af landet, siger hun.

Målrettet promovering

En af aftalerne handler om at promovere Grønland på de internationale fokusmarkeder og udenlandske medierne. Interessen for Grønland stiger støt og det mærkes på de mange journalister, der vil skrive om eller filme i Grønland.

- For Air Greenlands vedkommende oplever vi stigning i henvendelserne fra journalister. Det er lige fra et ønske om at få et interview, om lov til at filme ombord på vores fly eller søge om billetter. Det er meget positivt. Vi kan være mere målrettet med vores markedsføring af landet ved at arbejde tættere sammen med Visit Greenland, siger Jacob Nitter Sørensen.

Nordamerika er specielt fremhævet som et af de markeder hvor Grønland skal promoveres yderligere. De øvrige markeder er Norden, Storbritannien, Tyskland og Benelux-landene.

- Det nordamerikanske marked rummer potentiale for udvikling, og med nye landingsbaner bliver Grønland lettere tilgængelig. Derfor er det vigtigt at vi allerede nu, arbejder med kontakten til centrale rejseagenter og understøtter udviklingen ude i destinationerne, siger direktøren for turistrådet, lyder det fra Visit Greenlands direktør Anne Nivika Grødem.

Det oplyses, at de er også en del af aftalen at ’Greenland Tourism Award’ igen skal uddeles til en turismeaktør herhjemme, der har udmærket sig særligt indenfor bæredygtig produktudvikling.

Powered by Labrador CMS