Turbulens sender Norsaq til Island

169 passagerer må overnatte i Keflavik efter Air Greenlands airbus »Norsaq« fredag blev omdirigeret til Keflavik.

På grund af kraftig turbulens, måtte Air Greenlands Airbus 330-200 ”Norsaq” fredag opgive at lande i Kangerlussuaq. ”Norsaq” flyver til Kangerlussuaq igen lørdag med ankomst klokken 07.00 grønlandsk tid.

Air Greenland vil forsøge at få passagererne frem til deres endelige destinationer i løbet af lørdagen med ekstra flyvninger, oplyser flyselskabet i en pressemeddelelse. Ekstra flyvningerne kan følges på Air Greenlands hjemmeside, airgreenland.gl.

De passagerer, som nu er i Kangerlussuaq og skulle have været til Danmark fredag, kommer af sted lørdag med ”Norsaq”, afgang klokken 08.50 grønlandsk tid, ankomst til København klokken 17.10 dansk tid.

Powered by Labrador CMS